House of Innovation
Novo Nordisk Park 1
2760
Måløv
Danmark
Dampa ApS har leveret omkring 3.500 kvm loftsplader til laboratorierne i House of Innovation. Det er 60 × 60 clip-in-kassetter, der er perforerede og med akustikfilt på bagsiden, der sikrer støjdæmpning. Kassetternes perforation er dimensioneret til et overtryksloft. Tilsammen bevirker det, at ventilationen puster luft ned igennem loftspladerne, så man undgår ventilationsbafler specifikke steder. Det giver et mere ensartet og homogent loft.
– Du slipper for at sidde i træk under en baffel og får i stedet fordelt ventilationen ud over hele loftet. Det er en forholdsvis ny løsning i Danmark, men har været brugt i mange år i Europa, fortæller Torben Rützou, distriktschef hos Dampa ApS.
Han oplyser, at loftspladerne, der også er et hygiejneloft og et nedtageligt loft, samtidig har en levetid på helt op til 50 år og er let at vedligeholde.