Kraftvarmeværk Lisbjerg

Affaldscentret i Lisbjerg, nord for Aarhus, blev opført i begyndelsen af 00’erne og producerer fjernvarme af affald. Affaldsforbrændingsanlægget er bygget oven på et anlæg fra 1978. Nu har anlægget fået en markant udvidelse med et biomasse-kraftvarmeværk, der brænder primært halm, men også delvist flis til produktion af fjernvarme og el til aarhusianerne. Den nye kedelbygning er placeret i forlængelse af det eksisterende anlæg, men som en selvstændig bygning, og de nu tre glasklædte bygninger står, sammen med skorstenen, som et markant landmærke i landskabet. Bygningerne tilhører den store, industrielle skala, og det bærer det arkitektoniske udtryk også præg af.

Grøn energi

Aarhus Kommunes klimavarmeplan for fjernvarmeproduktionen i Aarhus og omegn arbejder med en gradvis grøn omstilling til CO2-neutral produktion i 2030. På affaldsforbrændingen i Lisbjerg leveres 20 pct. af fjernvarmen, mens det nye biomassefyrede kraftvarmeværk (halm, flis) står for yderligere 20 pct. På Studstrupværket i Aarhus, der tidligere har været et kulkraftværk, brændes nu i stedet overvejende træpiller, hvilket står for den resterende del af fjernvarmeproduktionen.

Byen er altså stærkt på vej til en effektiv energiforsyning uden fossile brændsler. Halmkraftværker bliver opført flere steder i landet og har den fordel, at halmen kan hentes i lokalområdet. Alternativt kan der fyres op mod 50 pct. flis sammen med halmen. Til det nye anlæg i Lisbjerg skal der dagligt leveres halm fra 66 lastbiler. Det bliver til 230.000 tons halm om året. I den nye halmlagerbygning er der plads til knap tre døgns halmforbrug (det er 3.168 halmballer).

En serie af bygninger

Byggeriet af det nye biomassefyrede kraftværk er forløbet siden 2014 og er i øjeblikket ved at blive testet, inden den egentlige produktion. Ud over halmlageret omfatter byggeriet kedelbygning­en med glasfacader, der er 45 m høje. Her er ud over kedlen også turbine, røggasrensningsanlæg. Ved siden af kedelbygningen står den nye varmeakkumuleringstank, der gemmer varmt vand til de tidspunkter af døgnet, hvor forbruget er størst. Derudover er der flisebehandlingsbygningen, omkastbygningen og transportbånd. En ny skorsten på 104 m er støbt i beton og skal benyttes af begge anlæg og dermed erstatte den eksisterende. Den ældre skorsten skal rives ned.
Industriarkitektur

Set på afstand fungerer de nu tre bygningskroppe i glasfacader, der udgør kraftvarmeværket, sammen med skorstenen som en enkel og udtryksfuld helhed. Et stykke moderne industriarkitektur, der ikke blot er en maskine, men som også har sin egen æstetik og giver noget tilbage til omgivelserne. Der på bakken ved Lisbjerg ses bygningerne på lang afstand og markerer sig som vældige skulpturer omkring skorstenen. Glasfacaderne skifter udtryk med lyset og vejr­et og er derved meget foranderlige. Indefra betyder glasfacaden, at dagslyset bliver fordelt mere diffust gennem de store flader og giver et behageligt rum at arbejde i. Friis & Moltke Architects har tegnet hele anlægget og har også tegnet andre kraftvarmeværker og forbrændingsanlæg, hvorfor de har en del erfaring med at arbejde i den store skala. For affaldsforbrænding­en og biomassefyret i Lisbjerg gælder, at det arkitektonisk er blevet samlet som anlæg, og de bygningsprincipper, der præger det ældste anlæg, er videreført til det nye byggeri. Gangbroer i højden forbinder også bygningerne og kan også fungere som en slags gallerigang som udstilling til besøgende.