Odeon Musik- og Teaterhus

:
april 2017
Odeon Musik- og Teaterhus - Beliggenheden

Odeon ligger midt i Odenses hjerte, med god kontakt mod omgivelserne.

Odeon Musik- og Teaterhus - Arkitekturen

Arkitekturen er præget af mange skarpe og skæve vinkler.

Odeon Musik- og Teaterhus - Salene

Odeon rummer hele fire sale. Den store, fleksible multisal har 1.740 siddepladser eller 2.-3.000 ståpladser.

Odeon Musik- og Teaterhus - Bygningsdelene

Det komplicerede byggeri er også indenfor søgt forenklet og harmoniseret ved rolige former og farver. Sorte, ophængte ståltrapper med asketræsgulv forbinder bygningsdelene.

Odeon Musik- og Teaterhus - Interiøret

Interiør og indvendig logistik tager hensyn til akustikregulering og mange interessenters behov.

previous next

Odeon favner midtbyens visuelle forskellighed

Odeon Musik- og Teaterhus står som et inviterende fyrtårn med sine blændende facader og skarpe kanter og vinkler

Byggefakta

Odeon Musik- og Teaterhus
Claus Bergs Gade 13
5000 Odense C
Danmark

Bygherre:
KPC Herning A/S
Arkitekt:
C.F. Møller Danmark A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
Odense Kommune, Spæncom A/S, Jydsk Planteservice A/S, Gyproc A/S, Pro Montage A/S
Areal:
32000 kvm.
Byggesum: 
650 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2014 - januar 2017

Da C.F. Møller skulle tegne Odenses nye store og multifacetterede kultursatsning lige midt i byens tætte rum, var det noget af en udfordring. Mange komplekse funktioner samles i det voluminøse bygningskompleks, som har rejst sig fra den tidligere parkeringsgrund ved Odense Koncerthus, tæt op ad meget varierede bykvarterer fra forskellige tidsepoker.

Opsplitning af massivitet

C.F. Møller A/S er arkitekt og totalrådgiver på projektet. Arkitekt og adm. direktør Klaus Toustrup fortæller:

– Vores udgangspunkt var at løse udfordringen ved at hente inspiration i de nære omgivelser i centrum og med et byplanmæssigt greb opdele det massive kompleks i flere sammenkoblede miljøer. Disse består af en serie niveauforskudte bygninger, der er samlet i et roligt og enkelt udtryk under ét tag og forbundet af indre gader og torve. Vi har søgt at skabe et markant samlingspunkt i midtbyen, som på én gang bliver et synligt vartegn og kobler sig nænsomt på de tilstødende, meget forskellige bykvarterer. Samtidig udgør Odeon også en lille by i byen, hvor indholdet matcher den øvrige by ved at omfatte både kulturelle oplevelser, undervisning, spisesteder, indkøbs- og parkeringsmuligheder samt ungdomsboliger.

– Ud mod den historiske del af Odense, det idylliske “H.C. Andersen-kvarter”, har vi nedskaleret bygningsmodulerne, så grænsefladen bliver skånsom, mens der i den anden ende gradvist opskaleres ud mod de moderne, højere bykvarterer. Herved skabes harmoni mellem det nye store kulturcentrum og mødet med den historiske bydel og de nyere etageejendomme.

– Der er valgt et samlende visuelt udtryk med enkle og robuste materialer og design, som skaber en rolig baggrund for den myriade af kulturelle facetter, huset skal være centrum for. Mod basen ser vi mørk tegl og herover lyse og blanke betonelementer med karakteristisk profilerede overflader i form af lodrette, indstøbte spor. Den store sal og scenetårnet er beklædt med trapezplader, som matcher de profilerede betonelementer. De lodrette spor i facaderne skaber i løbet af dagen et flot spil mellem lys og skygge, siger Klaus Toustrup og fortsætter:

– De store glaspartier virker som en mørk flade i dagslys, men lyser op om aftenen. I de åbne rum mellem de hvide bygninger i komplekset har man ophængt sorte ståltrapper med asketræsgulve. Også indvendigt er materialeholdningen enkel, og her udgør den store multisal med tilknyttet foyer og restaurant et højdepunkt med de smukt sortbejdsede balkonforkanter og den gennemgående gyldne farve, der signalerer fest og gyldne kulturoplevelser. Vi er stolte over det endelige resultat efter en langvarig proces med at skabe dette nye kulturelle samlingspunkt og kraftcenter for musik, teater og konferencer, fastslår Klaus Toustrup.

Helstøbt resultat

Spæncom A/S stod for levering af i alt 27.000 tons betonelementer til byggeprojektet, fordelt over Odeons 32.000 kvm i syv plan.

– Der er tale om 5.900 elementer, bestående af de karaktergivende profilerede hvide facader, huldæk til bl.a. tribunen, runde og firkantede søjler, vægge og bjælker, fortæller projektleder hos Spæncom Arnel Nuspahic.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 2

Bolig

Baldersbo

Almene boliger løftet til moderne standard

Skole

Copenhagen International School

Lys, luft og læring

Bolig

Havhusene

Lækre boliger i attraktive omgivelser

Bolig

Havneholmen, Aarhus

Rytme og variation i stærkt helhedsudtryk

Bolig

Henriksgaarden

Ude og inde smelter sammen

Forsyningsanlæg

Hillerød Kraftvarmeanlæg

Miljøvenligt kraftvarme­værk med ny teknologi

Bolig

Kanalhusene

Karréboliger i moderne version

Bolig

Korsløkkeparken

Boligrenovering med fokus på tilgængelighed

Forsyningsanlæg

Kraftvarmeværk Lisbjerg

Skulpturelt kraftvarmeværk

Uddannelsescenter

Maskinmesterskolen

En dag på værkstedet

Skole

Ny Frederiksberg Skole

Sorøs nye væksthus

Kulturcenter

Odeon Musik- og Teaterhus

Odeon favner midtbyens visuelle forskellighed

Uddannelsescenter

Professionshøjskolen Metropol (2017)

Multifunktionel campus i opgraderet version

Bolig

Struer Boligselskab, afd. 1

Genopført fra soklen

Bolig

Teglværkskajen

Ny nordisk funktionalisme på kajen

Plejecenter og genoptræning

Tysingehave

Her i vores hus er glæde

Bolig

West Coast Park

Kanal København