Odeon Musik- og Teaterhus
Claus Bergs Gade 13
5000
Odense C
Danmark
Odeon-byggeriet indgår centralt i Odenses ambitiøse byudviklingsplaner langs Thomas B. Thriges Gade og er nu et af landets største kulturhuse, med 1.740 siddepladser eller 2.-3000 stående gæster i den store multisal samt omkring 300 i en mindre sal, holdt helt i sort af hensyn til kreative lyssætningsmuligheder, og derudover en kammermusiksal og en sal til rytmisk musik. Hertil kommer en del lejere. Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, restaurant, undervisningslokaler, bar og lounge, en Kiwi-dagligvarebutik, mødelokaler, kantine, kontorer og 42 almene ungdomsboliger – plus en parkeringskælder i to plan. I kælderen forefindes også omklædnings- og sminkerum. Odeon-huset forsynes med strøm fra tre transformere, heraf to generelle på 1.250 kVA og en på 400 kVA, som udelukkende er til AV/lyd. Hovedtavlen er med redundant forsyning på 450 A til brandventilation. Der er niveaufri tilgang fra Thomas B. Thriges Gade, og de transparente partier ved foyer og gangarealer er en del af idéen med den integrerede byrumsdannelse.