Tysingehave

:
april 2017
Tysingehave - Byggeriet

Plejecentrets stjerneform udvikles rundt om et indre gårdrum, beklædt med cedertræslister fra Norisol A/S. Jørgen Friis Poulsen A/S er totalentreprenør med ansvar for styring.

Tysingehave - Gårdrummet

Plejecentrets stjerneform udvikles rundt om et indre gårdrum, beklædt med cedertræslister fra Norisol A/S. Jørgen Friis Poulsen A/S er totalentreprenør med ansvar for styring.

Tysingehave - Elevatorerne

Tysingehaves etager forbindes både af trapper og af elevatorer. De er leveret og monteret af SJEC Danmark, der – med hjemmebase i Suzhou, Kina – er i kraftig vækst på det danske marked.

Tysingehave - Indretningen

Der er hygge inde og udsigt ude på Tysingehave, der er det nye plejecenter i Tølløse. Jørgen Friis Poulsen A/S har løftet totalentreprisen i OPP-partnerskab med Danske Diakonhjem.

Tysingehave - Landskabet

Tysingehave-navnet opstod af plejecentrets naboskab til den sø, hvori Tysinge Å har sit udløb. Den beliggenhed bringer KPF Arkitekter i anvendelse med bygningernes spejling af ikke mindst de fine alu-manchetter.

Tysingehave - Gulvbelægningerne

En vifte af vekslende gulvbelægninger er med til at definere wayfinding og funktion. Her er det et af fællesområderne med støjdæmpende Tarkett-Desso-tæppefliser fra Holbæk Gulventreprise.

previous next

Her i vores hus er glæde

Tølløse lægger adresse til et nyt og gæstfrit plejecenter, hvis værdier er rundet af en stamtavle af åbenhed og livlighed, gæstfrihed og fællesska

Byggefakta

Tysingehave
Sønderstrupvej 26
4340 Tølløse
Danmark

Bygherre:
Holbæk Kommune
Totalrådgiver:
Jørgen Friis Poulsen A/S
Arkitekt:
KPF Arkitekter A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Areal:
6500 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2015 - marts 2017

For en generation eller to siden var en skole, et rådhus eller et plejehjem monumentale i deres design og udførelse. Institutionerne besad en særlig tyngde og styrke, som datidens regerende og deres rådgivere ønskede at give til kende i de byggede rammer: Værdighed og soliditet var fællesnævnerne.

Et nyt plejecenter i Tølløse – navnet er Tysingehave – viser, hvordan de ambitioner har ændret sig: Arkitekturens afsender er ikke længere institutionernes officiøse Danmark, men de fleksible, åbne og livlige mennesker, som er arkitekturens brugere: Aktive seniorer, for eksempel.

Det er KPF Arkitekter, som har stået for at tænke de store tanker bag dette vellykkede projekts ambitioner om at være det åbne, varme og værdige hjem og samtidig et smukt hus med kvaliteter nok til at bidrage med styrke til lokalsamfundet.

Tilpasset naturen

Landskabet byder velkommen til Tysingehave. På samme måde som moderne ældreliv er lig med aktive medmennesker, der bare tilfældigvis har været her lidt længere, så er plejecenter og tilhørende boliger fuldt integreret i natur og by netop der, hvor begge mødes. Huset er harmonisk tilpasset de omkringliggende bygninger, grunden og den åbne natur. Fire fløje rejser sig i to etager og en fløj i en. Den lave fløj bryder skalaen ned på huset ved ankomsten til plejecenteret, så bygningen kommer sine gæster og beboere i møde.

– Tysingehave er en velfungerende og inspirerende arbejdsplads og en værdifuld del af det omgivende samfund, hedder det i en udtalelse fra KPF Arkitekter A/S. Her leves livet fuldt ud, styrkes og støttes, og på en måde, så det – sparsomt eller ej – kan folde sig ud på mangfoldig vis. Tysingehave er både en tryg og en overskuelig ramme om beboernes daglige rutiner og et livfuldt sted, der åbner sig mod omverdenen og inddrager lokalsamfundet i rollen som både ressource og attraktion, understreger sagsarkitekten hos KPF Arkitekter i Aarhus, cand.arch. Mette Balle Schyberg.

Stjerneform

Opført i en totalentreprise af Jørgen Friis Poulsen A/S markerer den nye bygning sig med sine to etager i landskabet som en stjerneform, der spreder sig ud i landskabet i fem styrede retninger.

Den trafikale infrastruktur udgøres af trapper, men naturligvis også i dette miljø også af to elevatorer fra SJEC Danmark A/S: En op til ti-personers-, maskinrumsløs og tovbåret S820-elevator og en sengeelevator af samme type med kapacitet op til 2.000 kg. SJEC Danmark, der aktuelt har travlt herhjemme og nu hører til i toppen af listen over de førende leverandører, har store planer om endnu et væksthop i de kommende år. Det forberedes, når det i øvrigt 100 pct. danskejede selskab går ind i et joint venture med sit kinesiske produktionsophav.

SJEC Danmark markedsfører den kinesiske elevatorteknologi, men har også andre varer på hylderne fra producenter i Sverige og Slovenien. Alt sælges under SJEC-brandet. Resultaterne er nu så gode, at de kinesiske producenter har besluttet sig for at bruge Danmark som afsæt for et europæisk fremstød.

– Det begynder senest til efteråret, lover den danske direktør for SJEC Danmark, Claus Thorsen.

Den stjerneformede grundplan for Tysingehave udnytter grunden maksimalt og skaber rum imellem bygningerne til ophold, aktiviteter og rekreation. Centerstrukturen omkranser et gårdrum, som giver lys og liv centralt i bygningen. Haven indrettes med terrasser, fuglebur, sandkasse og højbede, hvor beboerne kan komme tæt på planterne, og et bassin, hvor man en varm sommerdag kan tage et kølende fodbad.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 2

Bolig

Baldersbo

Almene boliger løftet til moderne standard

Skole

Copenhagen International School

Lys, luft og læring

Bolig

Havhusene

Lækre boliger i attraktive omgivelser

Bolig

Havneholmen, Aarhus

Rytme og variation i stærkt helhedsudtryk

Bolig

Henriksgaarden

Ude og inde smelter sammen

Forsyningsanlæg

Hillerød Kraftvarmeanlæg

Miljøvenligt kraftvarme­værk med ny teknologi

Bolig

Kanalhusene

Karréboliger i moderne version

Bolig

Korsløkkeparken

Boligrenovering med fokus på tilgængelighed

Forsyningsanlæg

Kraftvarmeværk Lisbjerg

Skulpturelt kraftvarmeværk

Uddannelsescenter

Maskinmesterskolen

En dag på værkstedet

Skole

Ny Frederiksberg Skole

Sorøs nye væksthus

Kulturcenter

Odeon Musik- og Teaterhus

Odeon favner midtbyens visuelle forskellighed

Uddannelsescenter

Professionshøjskolen Metropol (2017)

Multifunktionel campus i opgraderet version

Bolig

Struer Boligselskab, afd. 1

Genopført fra soklen

Bolig

Teglværkskajen

Ny nordisk funktionalisme på kajen

Plejecenter og genoptræning

Tysingehave

Her i vores hus er glæde

Bolig

West Coast Park

Kanal København