DNU / N2
Brendstrupgaardsvej 100
8200
Aarhus N
Danmark
Modsat traditionelt sygehusbyggeri er der bogstavelig talt meget gennemsigtigt inden døre på DNU. Glaspartier fra Deko Loft + Væg A/S sikrer transparens og lyse gangzoner. Deko har leveret og monteret fuldglasvægge og hvide døre overalt på N2, ligesom de har på N1. Glasvægge og glasdøre giver et lettere præg på indretningen og er fint udført med elegante og robuste samlinger. Glasset er præget med et diskret mønster, der sikrer man ”ser” glasvæggene. Glasvæggene gør det nemmere at orientere sig i bygningerne idet man ser bygningens kendingsfarve (her blå) og en tryghed at kunne se personalet arbejde på etagen. Deko har ligeledes leveret foldevægge til større rum, som derved kan anvendes mere fleksibelt.
Transparens giver en indvendig åbenhed og giver en god fordeling af dagslyset, men på solrige dage kan det være nødvendigt at begrænse solindfaldet. Hunter Douglas Architectural Projects Scandinavia ApS har leveret og monteret 1027 udvendige Hunter Douglas persienner af typen EL 80 AS. Alle vinduer er blevet forsynet med motoriserede udvendige persienner. Udvendige persienner yder den mest effektive beskyttelse mod solen, der findes. Hvis udvendige persienner køres i bund og lamellerne vinkles i 45°, vil kun 10 procent af sollyset transmitteres gennem vinduet. Alle de udvendige persienner kan styres manuelt indefra via et betjeningspanel, som styrer ventilation, lys, varme og solafskærmning. Solsensorer sørger for at persiennerne automatisk køres ned afhænigigt af sollyset, mens vindsensorer kører persiennerne op, hvis vindstyrken overstiger det anbefalede.