Psykiatrisk Sygehus Aabenraa
Kresten Phillipsens Vej 30
6200
Aabenraa
Danmark
I modsætning til et somatisk hospital, hvor der er behov for store mængder af teknologisk udstyr til diagnostisering og behandling, er et psykiatrisk hospital forholdsvis low-tec. Der er dog brug for professionelt AV-udstyr til samtalerum og konferencelokaler. I Aabenraa er den opgave løst af Audio-Visuelt Centrum A/S, der har leveret digitale projektorer og højtalere til præsentation og videokonferencer . Audio-Visuelt Centrum A/S trækker på mere end 40 års erfaring med AV-udstyr og professionel lyd til både den private og offentlige sektor.
Virksomheden har i en årrække været leverandør til Region Syd.
Beplantning og grønne anlæg udendørs er en integreret del af arkitekturen. Grønne opholdsrum og sansehaver er tænkt som understøttende elementer i behandlingen. Inden døre er der også tænkt på grønne, organiske elementer, blandt andet i skikkelse af en plantevæg, etableret af Jydsk Planteservice A/S.
Fordelen ved den type væg er ikke blot at man får noget pænt at kigge på. Planterne bidrager også til et godt indeklima, blandt andet fordi de øger luftfugtigheden og reducerer støj.
- Plantevægge fungerer som kæmpe kunstværker og tilføjer grønt i lokaler, hvor der ikke er meget plads, forklarer Jørgen Lund fra Jydsk Planteservice A/S.
Byggeriet i Aabenraa er gennemført i to faser: Første etape med et børne- og ungdomspsykiartisk ambulatorium o forlængelse af det somatiske familiehus. Byggeriet stod færdigt i juni 2014. Etape to har omfattet opførelse af psykiatriske døgnfunktioner og et gerontopsykiatrisk ambulatorium, indviet i september 2015. Det nye hus har sammenlagt 111 døgnpladser og ambulante funktioner for ældre – heraf 19 sengepladser til børn og unge i alderen 14-20 år.