Sydvestjysk Sygehus

:
oktober 2019
Sydvestjysk Sygehus - trappe

Der er nogle steder leget med farverne – her fra et trappeafsnit..

Sydvestjysk Sygehus - ambulante lokaler

Fra området med de ambulante lokaler (blodprøvetagning). Novoferm har leveret brandskydeporte til alle etager.

Sydvestjysk Sygehus - gang

Sydvestjysk Sygehus rummer seks etager med i alt 158 enmands-sengestuer.

Sydvestjysk Sygehus - facade

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har en dynamisk facade – hvidt glas med silketryk kombineret med anodiserede alusværd i tre nuancer.

previous next

Bynært sygehus med nuanceret facade

Sider

Byggefakta

Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35
6700 Esbjerg
Danmark

Bygherre:
Region Syddanmark
Bygherrerådgiver:
Arkitema Architects K/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Ingeniør'ne A/S
Areal:
14000 kvm.
Byggesum: 
255 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2015 - august 2019

I den nye bygning er der etableret 158 enestuer med eget bad og toilet (heraf er 14 stuer bygget til svært overvægtige patienter, og de er derfor større end de andre). Det er et helt bevidst valg med enestuer.

– Det giver ro og mulighed for bedre søvn, og stuen giver samtidig rum og plads til de pårørende. En enestue vil også fremme muligheden for dialog mellem patient og personale, og patienten slipper for at blive kørt rundt, når behandling kan foregå lokalt. Vi synes, at det giver god mening, at det er de raske, der kommer til den syge og ikke omvendt, siger Svend Erik Nielsen.

På stuerne er der indrettet arbejdspladser til personalet, som dokumenterer behandlingen i dialog med patienten. De nye vilkår betyder nye arbejdsgange og rutiner for personalet, hvilket kan være svært.

– Vi har forsøgt at se på den nye sengebygning med nye briller. Vi har lagt vægt på at inddrage sygehusdriften, patienter og pårørende i udviklingen af nye koncepter til sengebygningen. Eksempelvis har køkken og patienter i samarbejde med projektgruppen udviklet et nyt ”bespisningskoncept”, ligesom laboranter og bioanalytikere har været med til at indrette de nye stuer til blodprøvetagning, som bliver placeret i stueetagen i sengebygningen, fortæller Svend Erik Nielsen.

Ophold med udsigt

I begge ender af bygningen er der etableret opholdsområder med udsigt, ligesom der er etableret et loungeområde – et område, hvor de patienter, som kan, får mulighed for at spise og slappe af. Serveringen af mad er indrettet, så patienterne selv skal bevæge sig og hente den.

– I 2022 begynder de første kandidatstuderende i medicin i Esbjerg. Det er besluttet, at uddannelsen i Esbjerg skal være mere praksis- og kliniknær end andre steder, så også her vil den nye sengebygning få en rolle. Esbjerg er nu også et sted, hvor vi uddanner læger, og hvor muligheden for forskning prioriteres endnu højere end hidtil. Når sengene fra vores nuværende sengebygning flyttes over i den nye, får vi mulighed for at etablere gode faciliteter til uddannelsen i en del af den nuværende sengebygning, forklarer Svend Erik Nielsen.

60.000 kvm fibergips

Intet mindre end 60.000 kvadratmeter Fermacell fibergips har James Hardie leveret til byggeriet. Sygehuset ønskede plader med et miljørigtigt footprint, og de så desuden en stor fordel i 20 års brudgaranti. Desuden var der et ønske om skruefasthed i alle rum fra gulv til loft. Der er ifølge James Hardie flere fordele ved denne type væg. Ved kun at bruge et lag fibergips i stedet for to lag kartongips kan der spares dyr montage, arbejdsløn, aflæsning og transport. Endvidere kan kravene til lydisolering opfyldes med bare et enkelt lag fibergips, og ydermere kan det monteres med større afstand mellem stålreglerne, som pladerne typisk monteres på. Dermed sparer man 25 -30 pct. stålregler og tilsvarende CO2udledning, fremhæver James Hardie.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 5

Ungdomsbolig

Aarhus Kollegiet

Fællesskab i flere niveauer

Domicil

Candynavia

En rund og en firkant

Uddannelsescenter

College360

Komplekst skolebyggeri

Bolig

Havglimt

Havleje

Skole

Lindbjergskolen

Skole med aktivitetstorv

Sport

Nyt Helsingør Stadion

Førstedivisions stadion med plads til udvidelse

Bolig

Risskov Brynet – Område 1 og 2

Aarhus’ længste facade

Bolig

Rygaard Park, etape 1 og 2

Bygget til velvære

Plejecenter og genoptræning

Sankt Joseph

Ældreliv bag klostermure

Hospital

Sydvestjysk Sygehus

Bynært sygehus med nuanceret facade

Domicil

Tresu Group

Industribyggeri med klassisk betonfacade i stort format

Bolig

Trylleskoven II

Almene boliger i høj kvalitet

Offentlige kontorer

Vejen Rådhus

Rådhus i nye klæder