Sankt Joseph

Det har været en udfordring, men også en tillidserklæring at blive udvalgt som den tegnestue, som i 2016 skulle formgive en sværvægter af en udvidelse, ombygning og renovering af det historiske Sankt Joseph Søstrenes Noviciat og Seminarium på Strandvejen i København.

Opgaven gik til Rubow Arkitekter i København, som gennem 30 år har løst en stribe fint anmeldte opgaver inden for arkitektur til områder som bolig, sundhed og pleje samt kulturinstitutioner. Netop den profil var der bud efter her: Sankt Joseph nonnernes tidligere hjem og noviciat skulle over de kommende tre år moderniseres og ombygges til seniorboliger, mens en helt ny bygning på 7.800 kvm var tiltænkt en fremtid som nyt kommunalt plejecenter med 91 boliger.

Seniorboligerne krævede ganske vist en omkalfatring af Christian Mandrup-Poulsens oprindelige klosterbygning, så de i alt fire etager både kunne rumme de nye boliger og fællesfaciliteter til dem og til plejecentret. Og det, der engang var nonnesøstrenes Immaculatakirke til hverdagens gudstjenester, er opdateret med elegance og akustiske hensyn, så kirkens rum nu er et stemningsfyldt forsamlingshus til beboere og lokalsamfund.

Men i det ydre forblev den fuldmurede klosterbygning fra 1905 intakt og urørt med sit parterre, sine tre øvre etager og sine robuste ornamenter, inklusive kirkens glasmalerier af den belgiske glarmester og glaskunstner Gustave Ladon. Det hele favner og indrammer en central gårdhave med en søjlegang efter bedste romerske tradition.

Det var derfor til dette historicistiske, klassiske håndværk, at Rubow Arkitekter – nu med industrielt rentable metoder og produkter – skulle formgive, disponere og detailprojektere ikke bare en tilføjelse eller udvidelse, men et volumen, der var tæt på dobbelt så stort som klostret selv.

Kassetter og murværk

Stillet over for det formidable opdrag besluttede Rubow Arkitekter sig tidligt i processen til dristigt at følge assimilationens vej og lade den nye bygning fortsætte i samme etagehøjde som den eksisterende, fremstå i tilsvarende dimensioner og med facader af mursten, som oven i købet er valgt i en rød farveskala, just som Mandrup-Poulsens historiske tegl. At det murede udtryk i det nye hus forløber i vellykkede, repeterende karnapper, som nedskalerer det betydelige volumen, er der intet særligt modernistisk i. Tredivernes funktionalister gjorde det samme.

Vi vågner dog hurtigt op til 2019, for et nærmere eftersyn konstaterer et par vertikale dilatationsfuger, som afslører at størsteparten af den ”murede” facade er udført som modulbyggeri. Der er anvendt lette trækassetter, fuldt isolerede og afsluttende beklædt med teglskaller i et tilsvarende klassisk løberforbandt, som genfindes på de gamle mure. På den måde er alle karnapper lastvognsfragtet som færdige moduler til byggepladsen og kranet på plads, fuldt færdige med vinduer, klimaskærm og skalbeklædning af tegl.

Cortenstål

Konstruktivt hviler de fire etager – fem med kælderen – på bærende betonvægge og søjler på en insitu-støbning; dermed er de industrialiserede processer slået fuldt igennem. For om end det samlede indtryk af 114 års bygningsaktivitet fremstår homogent og i fin harmoni – på sine steder med karakter af en autonom landsby – så viser både murværkets mørke fuger og valget af antracit-lakerede træ/alu vinduer, at et århundrede – og lidt til – adskiller kloster og plejecenter.