Ørnumvej 6
2420
Korsør
Danmark
I tilknytning til poolområdet er indrettet komfortable kabiner til omklædning og til wellness. På førstesalen er indrettet fitnesscenter med udsigt over poolområdet. Her kan gæsterne prøve kræfter med båd spinning og andre muskelhærdende maskiner.
For god ordens skyld skal også nævnes, at der fra den nye fløj er en sti, der fører direkte til Korsør Golfbane, hvor det i sommertiden er muligt at gå en runde. Hotellet og golfbanens brugere har et fortrinligt samarbejde. Således har golfspillerne døbt hotellet ‘Det 19. hul’. Det perfekte mødested, når de første 18 huller er klaret.
Golfspillere, hotelgæster og andre kan se frem til flotte rammer, når de besøger hotellets nye 179 kvm store restaurant. I mange år var det en torn i øjet på hotellets ejere, at pladsen var for trang i den gamle restaurant. Det var lige før, at gæsterne sad i receptionen. Derfor skulle en løsning findes i forbindelse med udvidelsen af hotellet.
Løsningen blev en trekantet udbygning, hvor to bygninger mødtes. Resultatet blev en stor, lys og indbydende restaurant, hvor der er rigelig plads til alle hotellets gæster. Et godt eksempel på, at en løsning på et pladsproblem kan være enkel og ligetil.
Udbygningen er i et plan og har et næsten fladt tag, med den hældning et sådant nu en gang skal have ifølge lovgivningen. Dermed er udsigten fra værelserne på førstesalen lige over restauranten intakt.
Hotel Grand Park kan med de nye udvidelser fortsat tilbyde sine gæster et spændende ophold i gode rammer og tæt på gode naturoplevelser.