Torvebyen

:
april 2012

Alle lejligheder i Torvebyen har adgang til altan eller tagterrasse. Herfra kan beboerne nyde udsigten til et af landets smukkeste og bedst velbevarede bymiljøer.

Pompøst, uden at virke bastant. Der er kælet for detaljerne i Torvebyen.

previous next

En ny by midt i den gamle by

Det kræver betydeligt mod at bygge en helt ny bydel midt i en af landets ældste og mest idylliske bykerner. Torvebyen i Køge er et flot eksempel på, at det kan lade sig gøre

Byggefakta


Blegdammen
4600 Køge
Danmark

Bygherre:
Becker & Nielsen A/S
Arkitekt:
Mangor & Nagel A/S
Ingeniør:
Søren B. Nielsen A/S
Andre aktører:
Peikko Danmark ApS
Areal:
23000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
juni 2009 - december 2012

Borgerne i Køge passer godt på deres by, og de meget kritiske, når der dukker forslag op til nye projekter. Det er der en god grund til. Køge kan bryste sig med, at have en af de ældste og bedst bevarede bykerner i Danmark. Havde det ikke været for de moderne biler og butiksfacader, der sætter sit umiskendelige præg, kunne besøgende let forledes til at tro, at de er landet i en anden og roligere tid, når de færdes i Køge.

Ingen er i tvivl om, hvorfor Køge ofte lægger gader og stræder til, når der skal optages film, der foregår i ‘gamle dage’. Derfor gav det diskussion, da Becker & Nielsen A/S for nogle år siden præsenterede planer for opførelse af en helt ny bydel med butikstorv og 92 ejerboliger blot et solidt stenkast fra Køge Torv.

En ledig grund

Køge Torv er Danmarks største bytorv. Her synes tiden at have stået stille i de sidste 100 år, i hvert fald når det gælder byggestil. De fleste bygninger, der omkranser det store, smukke torv, er monumenter fra en fjern fortid. Nybyggerier er foretaget med stor nænsomhed, for at fastholde helhedsindtrykket af gammeldags, dansk provinsidyl. Indtrykket forstærkes i sidegaderne omkring torvet. Her dominerer bindingsværk og stokroseidyl. Køge forekommer at være en by, hvor det er umuligt at få stress.

Baggrunden for opførelsen af en ny bydel var, at en Køges gamle virksomheder, C.F. Petersens Trælast, flyttede væk fra midtbyen og til nye rammer uden for centrum. Tilbage stod spørgsmålet, hvad man skulle stille op med den mere end 15.000 kvm store grund, direkte ned til Køge Å. Det kunne for eksempel være et nyt boligområde, med plads til et lille butikstorv med forretninger i stueetagen og liberale erhverv på de øvrige etager.

Becker & Nielsen A/S’ forslag satte gang i noget af en diskussion i Køge. Kunne et sådant projekt virkelig realiseres, med behørig respekt for de historiske rammer?

- Vi kunne i hvert fald konstatere, at der gik meget lang tid med behandling af lokalplanen for området, herunder især høringsrunden. Men forslaget fik generelt en meget positiv modtagelse, og vi havde et fantastisk godt samarbejde med både Køges politikere og embedsmænd, fortæller Flemming Nielsen, medindehaver af Becker & Nielsen.

Første spadestik

Forandring kan sagtens være positiv, og enhver by ønsker udvikling. Derfor blev vejen banet for, at første spadestik kunne foretages i sommeren 2009.

Becker & Nielsen A/S havde i tæt samarbejde med Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S fra København bestemt også lagt sig i selen for at skabe et projekt, et bymiljø, der formåede at få kravene til moderne byggeri til at gå op i en højere enhed med de historiske rammer, byggeriet skulle indgå i. Enhver tvivl om projektets kvalitet må være blevet bortvejret, da første etape stod færdig i oktober 2010.

Via en gangbro, Hvide Bro kaldet, over Køge Å fra C.F. Petersens velkendte gård, kommer besøgende til et nyetableret lille butikstorv, omkranset af de bygninger, der i byggeplanen er kaldt blok 11 og 12. To markante bygninger i tre etager. Detailbutikker i stueetagen, liberalt erhverv på første sal og boliger med adgang til smukke tagterrasser på anden sal.

Byggestilen er enkel og tydeligt inspireret af traditionelt byggeri, som det er kendt i danske provinsbyer. Tradition og moderne krav i smuk forening.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 6

Skole

Broskolen

Broskolen klædt på til fremtiden

Domicil

Energinet.dk

Lavenergiens fanebærer

Sport

Gigantium Svømmehal

Bølgegang i badet

Hotel og konference

Hotel Grand Park

Komfort i topklasse ved det 19. hul

Ungdomsbolig

Malterigården

Ungdomsboliger i spændende bymiljø

Bolig

Pilevangen

Grøn æstetik i alment boligbyggeri

Bilhus

Super Dæk Service

Effektiv logistik er vejen frem

Skole

Tagensbo Skole

Kulturkraftværket

Bolig

Ternelunden

Boliger med grafisk udtryk

Kontorhus

Torvebyen

En ny by midt i den gamle by

Plejecenter og genoptræning

Vestervang Aarhus

Pleje i smuk parkbebyggelse

Domicil

Videnscenter Thy-Mors

Udsigt viden om

Uddannelsescenter

VUC Sønderjylland

Bynært studiemiljø