Hvidbjerg Strand Feriepark

:
september 2017
Hvidbjerg Strandhotel - facade

Hvidbjerg Strand Feriepark er et af ti projekter i Danmark, som har fået dispensation til en placering tæt på kysten. Det sorte strandhotel, der rummer 24 lejligheder og de 25 strandvillaer, ligger i sidste klitrække ud mod Vesterhavet i udkanten af Blåvand.

Hvidbjerg Strandhotel - gavle

Strandvillaerne er opført i færdigproducerede træelementer med stråtækte tage. Bag den enkle arkitektur står Arkitektfirmaet Vest A/S i samarbejde med Baks Arkitekter ApS.

Hvidbjerg Strandhotel - lofter

Lofterne i strandvillaerne er beklædt med Troldtekt og trælister, der sikrer en god akustik, og som samtidig skaber en hyggelig og varm atmosfære.

Hvidbjerg Strandhotel - lejlighed

Hotellejlighederne emmer af gammeldags badehotelstemning – ikke mindst takket være de stribede tapeter, som er sat op af TJ Malerfirma, der også har malet de høje træpaneler.

Hvidbjerg Strandhotel - gulve

Der er gulvvarme i alle rum i både strandvillaer og hotellejligheder. Der er anvendt et energibesparende og højeffektivt system fra Schlüter Systems KG kaldet Bekotec Therm.

Hvidbjerg Strandhotel - badeværelse

Badeværelserne på strandhotellet er holdt i en romantisk stil med hvide fliser, nostalgisk porcelæn og armaturer – alt sammen leveret af Steff Byg A/S.

Hvidbjerg Strandhotel - køkken

Lejlighederne i strandhotellet har hver et funktionelt køkken.

previous next

Strandhotel i første klitrække

Sider

Byggefakta

Hvidbjerg Strand Feriepark
Hvidbjerg Strand
6857 Hvidbjerg
Danmark

Bygherre:
Hvidbjerg Strand Feriepark ApS
Bygherrerådgiver:
Arkitektfirmaet Vest A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Vest A/S, Baks Arkitekter ApS
Ingeniør:
Fuldendt, Rådgivende Ingeniører
Areal:
3620 kvm.
Byggesum: 
70 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2016 - juni 2017

Moderne strandvillaer

Strandvillaerne adskiller sig stilmæssigt en smule fra hotellet. De er udformet i et moderne udtryk i halvandet plan med store glaspartier mod syd, hvilket tilfører husene en skarp arkitektonisk profil.

– Villaerne, der er bygget i række, men hvor hvert hus er forskudt for hinanden, afspejler både ude og inde det unikke klitlandskab, fortæller arkitekt Kjeld Pedersen fra arkitektfirmaet Vest.

– Strandvillaerne er, ligesom hotellet, opført i færdigproducerede træelementer med tilsvarende sortmalede trælister. Der er monteret vinduer i træ/alu, og taget er dækket med strå – et materiale, der er tradition for herude på vestkysten. En markant arkitektonisk detalje er den murede og gråpudsede gennemgående skorsten, som udvendig brydes af en pejs/grill, og indvendig giver plads til en indbygget brændeovn. Hver villa har træterrasse mod både nord og syd, ligesom alle villaer er udstyret med en stor udendørs spa, uddyber Kjeld Pedersen.

Indvendig er væggene spartlet og malet i lyse farver. Der er lagt klinker på gulvet, og lofterne er Troldtekt beklædt med bejdsede trælister i en varm lysbrun nuance – en kombination, som sikrer en god akustik i de højloftede rum, og som skaber en hyggelig atmosfære.
Det er TJ Malerfirma, der har stået for de spartlede vægge og malingen af loftslisterne. Malermester Torben Jensen kan som et kuriosum oplyse, at der er anvendt seks tons sprøjtespartel til væggene, og at der er malet 32 km lister.

Kort byggeproces

Udendørs bindes hele projektet sammen af sand og klitter beplantet med marhalm og havtorn. Stier belagt med stenmel skaber adgang mellem husene og hotellet og indbyder samtidig til gåture i landskabet.

– Her er ikke lagt fliser og anden hård belægning. Ideen er at skabe et miljø, som kommer så tæt på naturen som muligt, og tanken har fra starten været, at bebyggelsen skal indpasses i terrænet: Den skal ”putte” sig lidt ind mellem klitterne – så den bliver en naturlig del af det omkringliggende sommerhusområde, forklarer Kjeld Pedersen, der kan oplyse, at der, projektets størrelse taget i betragtning, har været tale om en forholdsvis kort byggeperiode.

– Byggeriet startede første september 2016 og sluttede midt i juni 2017. Inden man kunne etablere byggepladsen og begynde at grave ud til hotellet og strandvillaerne, blev der udført en grundvandssænkning i fire meters dybde. Der er i byggeriets udformning også taget højde for grundvandet og risikoen for oversvømmelser fra havsiden, bl.a. med en dobbeltvæg i kælderen og specielle tætninger af installationsgennemføringer i murene, fortæller Kjeld Pedersen, der har varetaget kontakten til myndighederne, stået for ansøgninger om byggetilladelser, formuleret projektbeskrivelser og udført tegninger og udbudsmateriale til håndværkere.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 4

Sport

Aabenraa Multiarena

Dynamiske rammer  for fysisk aktivitet

Hotel og konference

Cabinn Metro

Langtid til lavpris

Bolig

Grønnedalsparken

Grøn boligfornyelse

Bolig

Grønttorvet Valby

Forår på Grønttorvet

Hotel og konference

Hvidbjerg Strand Feriepark

Strandhotel i første klitrække

Sport

Jysk Park

Stadion med elegante krumninger

Kulturcenter

Køge Kyst

Køges bagside  bliver til forside

Offentlige kontorer

Middelfart Rådhus

Nyt rådhus i svævende formsprog

Domicil

Mærsk Domicil

Maritim identitet ved havnen

Domicil

Orbicon A/S

Ægte grønt

Bolig

Pærelunden

Fart på Trekroner

Offentlige kontorer

Storstrøm Fængsel

Stjerneformet fængselsby

Skole

Sønderlandsskolen

Spektakulær legeplads  på taget

Bolig

Tibberupparken afd.6

Almene boliger i fællesskabets tegn

Hotel og konference

Wakeup Aarhus

Oliemøllen blev til moderne hotel