LandbrugetsHus

:
september 2008
LandbrugetsHus i Horsens er beliggende ved Vestvejen i det nye Erhvervsbyen Horsens Syd, som er udviklet af BASE Erhverv entreprenør as.
LandbrugetsHus rummer et fint atrium indrettet med organiske møbler og en skulpturel trappe, der modsvarer husets øvrige stringente arkitektur.
Den elegante facade er beklædt med stikfalspaneler bukket i antrazink udført af A.E. Stålmontage og med store glaspartier leveret af FP Alu-Glas A/S.
Der er en fin kontakt mellem etagerne og på selve etagerne i kraft af atriet og den udbredte brug af glasvægge. Parketgulvene er fra Timberman Denmark A/S, og den indbyggede belysning er fra Luminex A/S.
Ved indgangen er der indrettet et loungeområde med mulighed for at læse pjecer og drikke kaffe. Under møblerne ligger et specialdesignet tæppe fra ege contract a/s, der er designet ud fra et luftfoto af marker.
AV CENTER Vest A/S har tidligt været involveret i projekteringen for at bygningens AV-udstyr kunne implementeres optimalt i lofterne. Her i bestyrelseslokalet, i glas, er både projektor og lærred skjult i loftet.
previous next

Åben videndeling i LandbrugetsHus

LRØ, Landbrugets rådgivning Østjylland, har samlet deres kontorer i det nyetablerede område ErhvervsByen Horsens Syd

Byggefakta

LandbrugetsHus
Erhvervsbyvej 13
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Landbrugetsrådgivning Østjylland I/S
Bygherrerådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S, Rum A/S
Totalentreprenør:
Base Erhverv Entreprenør as
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
6500 kvm.
Byggesum: 
75 mio. kr.

Åbenhed er nøgleordet for LRØ’s nye domicil og det er meget bogstaveligt. Huset har både dobbelthøje og trippelhøje rum med ovenlys og kontorarealer uden cellekontorer. Møderum er alle i glas og derved er der skabt en stærk sammenhæng i huset. Selvom huset er åbent indrettet er der mange opholdszoner og en proportionering, der imødekommer den menneskelige skala. Huset er således skabt ud fra LRØ som en videnvirksomhed, hvor strategien er åbenhed og videndeling. Her er skabt de optimale rammer for tværfaglige rådgivningsteam og rådgivning for landmændene fra Odder, Skanderborg, Vejle og Horsens om alt fra såning til økonomi og IT.

Markant beliggenhed

Udvendigt er byggeriet mere afdæmpet med antrazink som facadebeklædning. BASE Erhverv entreprenør as har været totalentreprenører på projektet og har med LandbrugetsHus fået igangsat udviklingen af Erhvervsbyen Horsens Syd, hvor der på 100.000 kvm med tiden bygges en serie erhvervslejemål. Ud over domiciler som LRØ’s og Makita vil der være mulighed for Company Houses, som der allerede er i Vejle og Kolding. BASE Erhverv har placeret sig ved siden af LandbrugetsHus i en spændende bygning, der også huser bl.a. et IT-firma og LRØ’s IT-afdeling.

Vestvejen i Horsens syd bliver forlænget og LandbrugetsHus vil snart ligge på et meget eksponeret hjørne. Den mørke facadebeklædning i stikfalspaneler, bukket i antrazink brudt af vinduesbånd og ”dobbelthøje” vinduespartier, giver huset et homogent og enkelt udtryk. A.E. Stålmontage A/S har bukket og monteret zinkfacaden. A.E. Stålmontage A/S har til huse i Støvring, hvor produktionen også foregår. Firmaet er specialiseret i arbejde med alle metaller. Lukningsarbejdet har FP Alu-Glas A/S stået for. Alu-glasfacaderne er udført i firmaets egne systemprofiler og er i de største alu-glasfacader forstærket med skjulte stålindlæg. FP Alu-Glas A/S og ingeniørfirmaet har i samråd løst opgaven omkring de frembyggede solafskærmningskasser og de bærende komponenter. Desuden har firmaet leveret ovenlys, vinduer og døre.

Luftigt indre

Husets indre er en kompleks rumlighed, hvor rum i forskellige højder mødes. Huset opleves meget åbent og transparent med ophængte gangbroer og glaspartier ved møderummene. Denne luftighed kontrasteres af vandrette træribber foran lydabsorberende, sorte bats, godkendt som klasse A-beklædning. Denne indre facadebeklædning forankrer rummet og giver en fin kontinuerlighed til de tilstødende rum. Som akustisk dæmpning har det vist sig tilstrækkeligt effektivt. Arkitema har tegnet huset med udgangspunkt i den fine beliggenhed og ønsket om at skabe nogle rumoplevelser i et åbent og venligt hus. RUMarkitekter fra Horsens har projekteret byggeriet og løst de mange detaljer omkring fx akustikvæggene, spindeltrappen og facadepartierne. Samarbejdet mellem de to tegnestuer, ingeniøren og BASE Erhverv er foregået gnidningsfrit og har resulteret i et hus, der lever op til forventningerne.

Skulptur forbinder etagerne

I foyeren har LRØ valgt at tilføje det stringente hus noget mere organisk, som er blevet en række specialdesignede møbler tegnet af Brügger Nielsen. Lige indenfor er der indrettet en lounge med et fagbibliotek til pjecer, bløde møbler og et stort tæppe fra ege contract a/s med et specialdesignet motiv med marker og gårde, som et meget stort luftfoto. 

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 3

Domicil

Brdr. Hartmann

Emballagedomicil i tegl og glas

Butikscenter

Butikscenter Ringsted

Æstetisk funktionalisme

Bolig

Bøgebakken

Villaer og rækkehuse i skrånende variation

Bolig

City Husene

Højt til vejrs i Ørestad

Zoologisk have

Elefanthuset

Glaskupler til elefanterne

Skole

Ellekildeskolen

Ny skole i Sakskøbing med højt til loftet

Bolig og kontor

Hillerød Port

Nyt liv til den gamle CF-kaserne i Hillerød

Domicil

Jogros Catering

Kubistisk cateringdomicil

Domicil

KMD

Aalto-vase med huller

Kontorhus

LandbrugetsHus

Åben videndeling i LandbrugetsHus

Bolig

Lanternen

Bolig efter eget design

Shoppingcenter

Metropol

Diskret kæmpe føjer sig ind i Hjørring Centrum

Bolig

Metropolis

Skulpturel synergi

Domicil

Metroselskabet

Modulært domicil til Metroselskabet

Ungdomsbolig

Nobel Kollegiet

Kollegiansk hestesko med intim stemning

Sport

Park Vendia

Svømmehal med lange linjer

Butikscenter

Premier Outlets Center

Butikscenter med egen gågade

Bolig

Rødkilde Amtsgymnasium

Rødkilde Gymnasium update

Kontorhus

Saxo Bank

Ekspressiv bank med sundudsigt

Kulturcenter

Utzon Center

Monument for et ikon