Park Vendia

:
september 2008
Vandhuset med sit markante metallic look i Kal-Zip-plader fra A.E. Stålmontage A/S, er første del af et planlagt idrætskompleks i Hjørring.
Store, hvidmalede limtræsdragere understøtter hele konstruktionen – bl.a. over 50 meter-bassinet, der åbner for internationale svømmestævner. Med ægte VIP-tilskuerpladser på øverste niveau i den indsatte kerne.
Wellnessafdelingen er bl.a. udstyret med et Tylarium – en mellemting mellem en sauna og et dampbad, opfundet af Tylø og leveret af Saga Trim ApS.
Tagelementer er leveret af Nyborg Huse A/S – med færdig inderbeklædning i fibercement-plader fra L. Hammerich A/S.
Vandfri urinaler og urinrender er hentet hos Uridan A/S.
previous next

Svømmehal med lange linjer

Svømmehallen står på pæle under det markante metaltag over Vandhuset – første modul i et omfattende Park Vendia-idrætskompleks

Byggefakta

Park Vendia
Børge Christensens V 4
9800 Hjørring
Danmark

Bygherre:
Hjørring Kommune
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Arkitekt:
Bundgaard og Kassow ApS, Kjaer & Richter A/S
Hovedentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Areal:
3400 kvm.
Byggesum: 
65 mio. kr.

Ved første øjekast er det taget, der springer i øjnene, når man gæster den nybyggede svømmehal i Hjørring: En næsten retvinklet konstruktion, vippet op i en tagryg – og beklædt med riflede metalplader.

Taget. Og størrelsen. Svømmehalen – eller Vandhuset – placerer sig som en langstrakt bygningskrop, hvor de vandrette linjer fra metalbeklædningen understreger bygningens længde. Diskret brudt op af lidt tilbagetrukne glaspartier.

- Første modul af den kommende Park Vendia, der kommer til at rumme en række forskellige idrætsfaciliteter, fortæller Peter Sand fra arkitektfirmaet Kjær og Richter, der sammen med arkitekterne hos Bundgaard og Kassow ApS har tegnet byggeriet.

Ingeniør på projektet er Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.

Lynpatineret tag

Taget over svømmehallen samt en del af væggene er leveret som færdige tagkassetter og vægelementer fra Nyborg Huse A/S, der – som krævet til denne type byggerier – er medlem af Trækontrollen.

Elementerne er leveret med færdig inderbeklædning i fibercement-plader fra L. Hammerich A/S, der i alt står for cirka 370 kvadratmeter lyse Troldtekt akustik-plader Plus med fin kant – monteret i skjulte T35-skinner og i en pladestørrelse på 2,5x60x120 centimeter.

Tagbeklædningen på Park Vendia-byggeriet er udført af A.E. Stålmontage A/S – i virksomhedens Kal-Zip tagsystem. Alupladerne er således beklædt med et tyndt lag zink, hvilket betyder, at taget hurtigt bliver mat og dermed sparer omgivelserne for et ellers ganske voldsomt genskin. Kal-Zip tagplader er desuden – noget usædvanligt – også anvendt som facadebeklædning.

Modulopbygning

Inden døre er det ligeledes de lange linjer, der dominerer. Fra cafeen umiddelbart indenfor hovedindgangen strækker sig således en ”vej” på langs af bygningen i fuld længde.

- Et stræde, der med tiden vil kunne forlænges, efterhånden som flere moduler bygges på Park Vendia-komplekset, fortæller Therkel Bundgaard fra Bundgaard og Kassow ApS.

Tempoet for udbygningen af komplekset er endnu ikke besluttet, men med sin fleksible modulopbygning, vil nye faciliteter enkelt kunne føjes til Park Vendia.

Vandhuset er således bygget op omkring rækken af store limtræsdragere i fag af 7,20 meter, fortæller projektleder Hans Mathiasen fra hovedentreprenør NCC Danmarks A/S. En række, der uden videre kan forlænges, når behovet opstår.

Fra ”gaden” på langs af Vandhuset er der adgang til omklædning, mødelokaler, konferencefaciliteter og klublokaler for den lokale svømmeklub. Funktioner, der er samlet i en kerne mellem selve svømmehallen og byggeriets modsatte facade.

To niveauer

Kernen er bygget op med to niveauer, hvilket giver mulighed for indretningen af særdeles attraktive tilskuerfaciliteter på øverste niveau – med kig ned på konkurrencebassinet – og et særligt mødregruppe-afsnit for de store babysvømmerhold, der fra starten har taget svømmehallen i brug.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 3

Domicil

Brdr. Hartmann

Emballagedomicil i tegl og glas

Butikscenter

Butikscenter Ringsted

Æstetisk funktionalisme

Bolig

Bøgebakken

Villaer og rækkehuse i skrånende variation

Bolig

City Husene

Højt til vejrs i Ørestad

Zoologisk have

Elefanthuset

Glaskupler til elefanterne

Skole

Ellekildeskolen

Ny skole i Sakskøbing med højt til loftet

Bolig og kontor

Hillerød Port

Nyt liv til den gamle CF-kaserne i Hillerød

Domicil

Jogros Catering

Kubistisk cateringdomicil

Domicil

KMD

Aalto-vase med huller

Kontorhus

LandbrugetsHus

Åben videndeling i LandbrugetsHus

Bolig

Lanternen

Bolig efter eget design

Shoppingcenter

Metropol

Diskret kæmpe føjer sig ind i Hjørring Centrum

Bolig

Metropolis

Skulpturel synergi

Domicil

Metroselskabet

Modulært domicil til Metroselskabet

Ungdomsbolig

Nobel Kollegiet

Kollegiansk hestesko med intim stemning

Sport

Park Vendia

Svømmehal med lange linjer

Butikscenter

Premier Outlets Center

Butikscenter med egen gågade

Bolig

Rødkilde Amtsgymnasium

Rødkilde Gymnasium update

Kontorhus

Saxo Bank

Ekspressiv bank med sundudsigt

Kulturcenter

Utzon Center

Monument for et ikon