Hjørring Rådhus
Springvandspladsen 9
9800
Hjørring
Danmark
- I store træk alt bygningsmalerarbejdet, fortæller Jesper Larsen fra firmaet.
Jørgen Jeppesens Eftf. ApS.gik i gang lige efter vinterferien og har primært brugt folk fra afdelingen i Hirtshals til opgaven.
- Det er en opgave i den større ende for os. Derfor har det også været nødvendigt at supplere med folk fra vores afdelinger i Aalborg og Frederikshavn ind i mellem, fortæller Jesper Larsen.
Firmaet har i alt haft 20.000 kvadratmeter vægge at tage sig af. Hertil er der brugt 24.000 meter filt og i omegnen af 15.000 liter maling i forskellige farver.
- Helt nøjagtigt har vi brugt 55 forskellige farver i huset, så der har ikke været tale om rutinearbejde, siger Jesper Larsen.
Glaspartier på facader
Udenpå bygningen har Bo-Glas A/S fra Brønderslev leveret en stor del af udsmykningen i form af facadeglas.
- Vi har leveret i alt 650 kvadratmeter glas i seks millimeter rullet med sort keramisk farve, fortæller Heine Kristensen fra Bo-Glas A/S.
For dem har den største udfordring været, at glasset skulle leveres i mange forskellige størrelser og i en bestemt rækkefølge. Men da først logistikken faldt på plads leverede virksomheden i løbet af halvanden måned.
Farven i glasset er brændt ned under hærdning, så bagsiden sidder på indersiden ind mod væggen. Glasset er limet op med tape, så der ingen steder er synlig fastgørelse af udsmykningen.
Til gengæld pynter det gevaldigt, og selvom en del borgere i Hjørring har været skeptiske overfor byggeriet, så er kritikken forstummet, og både borgere og ansatte er i fuld gang med at nyde de nye og forbedrede forhold.