Politistation Hobro
Digterparken 2
9500
Hobro
Danmark
Faktisk er det hele gået så godt, at politistationen stod færdig en måned før tid. Derfor har Ole Grønlund og alle andre haft masser af tid til at gå og finpudse de sidste detaljer, og dermed sikre sig, at man kunne aflevere et fejlfrit byggeri.
Ole Grønlund har selv stået for tømrer-snedkerarbejdet, og derudover har man brugt mange lokale håndværkere.
- I det omfang der var mulighed for at finde lokalt arbejde indenfor kommunegrænserne, har vi klaret det sådan, fortæller Ole Grønlund.
En af de leverandører – omend lige på den anden side af kommunegrænsen – er Fårup Betonindustri, der har leveret skelettet til den nye politistation.
Fårup Beton har leveret vægge, trapper, dæk og tagplader. Virksomheden har i alt sendt 2.000 tons beton til det nordlige Hobro, og salgschef og medejer Henrik Andersen er meget begejstret for projektet.
- For os har det været en lidt speciel opgave, fordi vi kom meget tidligt med i projektet og har fået lov at sætte vores præg på det hele helt fra skitsestadiet. Det er sjældent vi får lov til det, fortæller Henrik Andersen.
Det har blandt andet betydet, at firmaet har kunnet være med til at gøre hele byggeriet elementvenligt med de helt rigtige materialer.