Politistation Hobro
Digterparken 2
9500
Hobro
Danmark
- Bygherren ønskede selvfølgelig, at det hele blev så ukompliceret som muligt, og desuden skulle det være vedligeholdelsesfri og langtidsholdbare løsninger. Og det har vi lavet med vores grå beton, fortæller Henrik Andersen.
På selve den u-formede bygning, der huser betjentene, er det ikke nemt at opdage Fårup Betons fingeraftryk, fordi betonelementerne er beklædt med lyst tegl.
Til gengæld bærer den 3.5 meter høje garagedel tydeligt præg af virksomhedens arbejde.
- Der er valgt vedligeholdelsesfri elementer, hvor én af de store udfordringer var, at der skulle støbes skrå striber med politiets logo ind. Her har vi virkelig fået lov at vise, hvad vi kan, siger Henrik Andersen, som derudover også kan melde om udfordring i forhold til garagetaget, da denne bygning kun er i ét plan og ikke flugter med de øvrige.
- Der har været mange idéer og skitser oppe at vende for at vi kunne løse strukturen og samtidig få arkitekterne til at nikke ja. Men det har været et forholdsvis gnidningsfrit samarbejde, og vi er meget tilfredse med resultatet, siger Henrik Andersen.
De arkitekter, der skulle nikke var GPP Arkitekter fra Aarhus, som har tegnet bygningen.