Langagergård Plejecenter
Karlslunde Parkvej
2690
Karlslunde
Danmark
Fra stueetagen er der adgang til beboerafdelingerne på de to næste etager via både hovedtrapper og elevatorer. I alt rummer centeret otte afdelinger med cirka 10 beboere i hver. Hver afdeling er centreret om et fælleskøkken, hvor man modtager måltiderne fra centralkøkkenet og her gør den klar til servering for beboerne. Der er lagt vægt på, at beboerne kan deltage i forberedelserne til måltiderne. For eksempel bliver brød og kage til eftermiddagskaffen leveret fra centralkøkkenet men bliver bagt i ovnene i fælleskøkkenerne, således at beboerne kan få fornøjelsen af duften af friskbagt brød. Akkurat som de fleste beboere er vant til fra deres nu tidligere hjem.
Med velberåd hu har man undladt at give afdelingerne traditionelle ‘institutionsnavne’. Man finder således ikke afdeling A1, B2 og lignende, men mere almindelige gadenavne som Roemarken, Havrevænget og Græsmarken. Nok er plejecenteret en kommunal institution og arbejdsplads, men det er først og fremmest et hjem for de 85 fremtidige beboere.