Novo Nordisk
Hallas Allé
4400
Kalundborg
Danmark
- Vi er gået fra et høj-hygiejne-område til et top-hygiejne-område, forklarer Per Kaiser.
Vægge og lofter er udført i hvide materialer uden overflødige krumspring og krummelurer. Overflader, det er let og enkelt at holde rent. Yderst rent. De høje hygiejnekrav i denne, grønne, afdeling betyder, at ydervinduerne er forseglet med et ekstra, indvendigt lag glas, så der er et hulrum mellem det inderste og yderste vindue.
- Det er en slags forsegling, for den beton, huset er opført af, er ikke hygiejnisk efter den standard, det kræves indenfor, forklarer Per Kaiser.
I mellemtiden er turen gået gennem endnu en sikkerhedssluse. Til stor lettelse bemærker man, at gulvets farve atter er skiftet til blåt.
- I denne del af huset er produkterne færdige og pakket ind, så man kan igen "slække" på hygiejnekravene, fortæller Per Kaiser.
Gulvbelægningen i stueetagen samt i kælderen er leveret af Ishøj-virksomheden Belægningsteknik Aps, der har haft et tæt samarbejde med Novo Nordisk i de seneste 15 år.
Der er tale om et epoxygulv af mærket Sikafloor 390, der er kendetegnet ved, at det i særlig grad er kemikalieresistent og dermed særligt velegnet indenfor medicinalindustrien.
Belægningsteknik Aps. har forestået arbejdet med at lægge gulvet, mens det er Sika Floor Danmark der har leveret produktet.
Novo Nordisk har til dette byggeri valgt et glat gulv af hensyn til renholdelse.