Rødovre Centrum
Rødovre Centrum 202
2610
Rødovre
Danmark
MOEs projekt baserer sin statik på en kombination af stål og beton. Det er Spæncom – også en gammel kending – som har forestået produktionen af et program af betonkomponenter som søjler og bjælker samt flere vægtyper. Til etagedæk er anvendt Spæncoms TT og TTD dækelementer. TT har en spændvidde på 24 m, mens TTD kan gå op til 25,2 m. Begge dækplader har et modulmål på 240 cm med dobbelt T-tværsnit, der udnytter den forspændte betons egenskaber optimalt.
Til taget er brugt Spæncom TTS, hvis spændvidde går helt op til 36 m! TTS fremstilles med en ribbeafstand på enten 120 eller 180 cm og modulmål 240 cm.
Spæncom oplyser, at bidraget til Rødovre Centrums udvidelse også omfattede forstærkningskomponenter til de eksisterende, så nyt og gammel uden problemer ville kunne føje sig til hinanden.
Spæncom har siden 2010 været en del af den europæiske Consolis koncern med tilstedeværelse i 17 nationer.
Betonkonstruktionerne arbejder her sammen med de supplerende af stål, produceret, leveret og monteret af J. Langkjær Stålbyg A/S.