Rødovre Centrum
Rødovre Centrum 202
2610
Rødovre
Danmark
I konstruktionerne opstår bevægelser, når en ofte hektisk trafik af kunder bevæger sig fra et område til et andet. For at optage de bevægelser og nulstille de spændinger, de ville kunne skabe, anvendes f.eks. samleprofilet Dilex EDP, som er skjult i klinkegulvene. Dilex EDP er et vedligeholdelsesfrit profil i rustfrit stål, som optager alle de horisontale bevægelser. Profilet er specialudviklet til gulvbelægninger af fliser, sten og klinker med intensiv trafik, oplyser Schlüter Systems.
Det er en målsætning for Rødovre Centrum, at shopping-oplevelsen skal være tryg og sikker. Med en gennemstrømning på op til 50.000 gæster i de travle perioder forudsætter det svar på alle spørgsmål, også når der er trykket på en panikknap. Til det formål har centerledelsen i en årrække haft et godt samarbejde med Elsec, sikringsleverandøren, som i dette tilfælde har forestået såvel den automatiske brandalarmering (ABA) som etableringen af kamera-overvågningen af tilstanden på de offentlige fællesarealer. ABA-projektet indeholder en totalentreprise fra evakueringsplaner over brandsektionering til røgventilation og talevarsling samt en brugervenlig, moderne brugerflade, som kan betjenes af ikke bare centeradministrationen, men også af sikkerhedsgruppens daglige vagter.