Christiansfeld Skole
Gl. Kongevej 3
Christiansfeld
Danmark
Den nye SFO er det første, man møder, når man træder ind på skolens areal. Den ligger, hvor skolegården lå for to år siden. Øjet tiltrækkes med det samme af to ting, som går igen, når man bevæger sig ned ad skolens gange: Lyset og de spændende trappearealer.
Her ved SFO’en spænder trappearealet over to etager, og øverst sidder et stort ovenlys, der lader dagslyset strømme ind og sprede sig langs gangene.
Selve trappearealet er beklædt med store grønne blade, der er skåret ud i akustikplader og ‘drysset’ ud over væggen.
- I Kolding Kommune er det sådan, at en vis procentdel af anlægssummen er øremærket til kunst. Her på skolen har man valgt, at de fire store trappearealer skulle illustrere hver sin årstid – og vi starter selvfølgelig med foråret, smiler Bjarne, der fortæller, at det er kunstneren Peter Holst Henckel, der står bag idéen.
Længere nede støder vi på sommer-trappen, som er placeret midt i bibliotekslokalet. Her er det store, røde filtbogstaver, der danner ord og sætninger. Efteråret – som jo også i virkeligheden kan føles langt – strækker sig også her på skolen længere end både forår og sommer. Tre etager har fået gulgrønne akustikplader dekoreret med metervis af tal. Eller som Bjarne med et smil i øjet poetisk udtrykker det: