Utterslev Skole
Skoleholdervej 20
2400
København NV
Danmark
– De nye etager hviler på en separat stålkonstruktion, hvis søjler er ført ned gennem de eksisterende bygninger. I løsningen har det også været vigtigt for os ikke bare at lave traditionelle klasserum, men læringsrum med mulighed for undervisning uden for klasselokalerne og en fleksibilitet, der give rumlighed for andre end de primære aktiviteter, siger Poul Janum.
Man kan konstatere, at målsætningen er lykkedes rigtig godt. De nye etager skiller sig ud fra det underliggende med deres træbeklædning og tilbagetrækning fra de underliggende facader, men føjer sig alligevel fint og naturligt ind i helheden.
Indvendigt er der ikke lagt skjul på de nye bærende stålkonstruktioner, der står sortmalede, og er meget synlige i den enkelte bygnings centrale fællesrum, men det oprindelige byggeri har et så enkelt og robust udtryk, at det sagtens kan bære tilføjelsen.
Det robuste udtryk går igen i de indvendige materialer i de nye klasselokaler og i de store fællesrum på den nye første sal, som giver mulighed for at dele af en klasse kan trække ud og lave f.eks. gruppearbejde eller andre aktiviteter. Med store malede flader og linoleumsgulve og masser af dagslys er der tale om rum, der kan bruges til både leg og læring.
Det er tømrer/snedkerfirmaet Skausig & Enevold I/S, der har stået for montering af lofter og skillevægge, indvendige døre og fodpaneler samt montering af vinduer. Desuden har der været en del snedkerarbejde med at tilpasse blandt andet vinduer i forbindelse med ombygningen.
De ombyggede undervisningsbygninger har hver fået et ekstra, udvendigt trapperum og også indvendigt fører nye trapper ved indgangen op til den nye første sal. Som led i projektet er der også bygget om i administrationsbygningen. Der har ligesom i det oprindelige byggeri i været lagt stor vægt på de energi- og miljømæssige aspekter, og udvidelsen lever op til bygningsreglementets 2015 krav.