Arena Holstebro

:
maj 2011

PLH arkitekter har arbejdet meget med farvepaletten. Facaderne giver en forsmag på, hvad der venter inden for dørene,

Den levende, belyste facade i polykarbonat danner blikfang for Holstebros nye håndboldarena.

Spillerlounge med gulvbelægning i Team Tvis Holstebros klubfarver.

Gitterdragere fra J. Langkjær Stålbyg bærer taget med loftpaneler monteret af Trapez Montage.

Totalentreprenøren Jakobsen & Blindkilde har monteret de kompakte betontribuner med faste stolerækker.

Rødt epoxygulv i foyeren med indkig til banen.

previous next

Kompakt og robust arena

Sider

Byggefakta

Arena Holstebro
Hostrupsvej 27
7500 Holstebro
Danmark

Bygherre:
Holstebro Kommune
Bygherrerådgiver:
Søren Andersen Arkitekter A/S, Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
PLH arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Jakobsen & Blindkilde A/S
Ingeniør:
Viborg Ingeniørerne A/S
Andre aktører:
Fagerhult A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
52 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2010 - december 2010

I publikumsarealerne er der monteret Multifive og Basic Data-armaturer, sidstnævnte indbygget i Troldtekt lofter. I trappetårnene ses det lodret ophængte Notor armatur. Alt lys styres med Fagerhults Dali-baserede system.

- En spændende opgave, hvor vi har fået lov at være leverandør, rådgiver og installatør inden for en stram økonomisk ramme, siger Søren Kragelund Pedersen, Fagerhult A/S.

Lydmæssigt er der arbejdet meget med at dæmpe efterklangen fra den hårde beton og kunststofsæderne. Hallens loft består af perforerede trapezplader med overliggende isolering fra Arsilor Metal. De 3.800 kvm loft er monteret af Trapez Montage ApS i Skørping.

Der er ingen kælder under arenaen, hvorfor depoter og teknik har fundet plads i hulrummene under betontribunerne. Der er to stk. sponsorlounges på hver sin etage ud mod facaderne foruden omklædning, klubfaciliteter og mødelokaler. Foyeren inder for hovedindgangen er på 1.000 kvm med plads til udstillinger, boder, aktiviteter og salg.

Grænsen mellem rød og blå

PDH Arkitekter med Lars Toxvig som sagsarkitekt har arbejdet meget med farvesætningen ude og inde. Langsidernes facadebeklædning med sinusstålplader danner lodrette striber i tre grå nuancer, der korresponderer med hallens rå beton.

Indenfor markerer gulvenes skinnende epoxybelægning en klar opdeling i publikums- og spillerzoner. Rødt gulv signalerer, at her må alle gå, mens blåt er for aktørerne. I foyeren brydes den røde farver af hvide banestriber, som var man allerede ind på spillepladsen. Farve og striber skal efter planen trækkes med ud gennem glasfacaderne til den endnu ufærdige forplads.

Trehøje Døre

Trehøje Døre A/S har leveret samtlige indvendige døre og glaspartier til Holstebros nye arena. I alt ca. 115 døre i form af massive døre, branddøre med BD-30 og BD-60 og lyddøre 35 dB, alle med karme i fyr. Alle lyddøre i byggeriet er kombinerede brand- og lyddøre. BD30-35 dB lyddørene er i slank, 40 mm udgave, hvilket Trehøje Døre A/S er den eneste producent i Danmark, som har godkendelse på.

Det sidste er også tilfældet for de leverede BD60-branddøre uden lydkrav i 40 mm tykkelse. Dog er BD60-dobbeltdøre leveret som 62 mm døre.
Alle døre er med malede overflader i RAL7035 lys grå. Lyddøre uden bundstykke er monteret med Ellen Matic Rds til at lukke for lyden.

Tid og pris holdt

Arbejdet med opførelsen skulle egentlig være startet i december 2009. Men næppe var første spadestik taget, før man løb ind i tre måneders ekstrem frost og sne, således at montagearbejdet først kom i gang i april 2010.

- Alligevel nåede vi i mål til tiden. Til trods for overraskelsker undervejs var der ingen ekstraregninger af betydning til bygherren. Vi gør det, vi siger! fastslår Henrik Eriksen med henvisning til Jakobsen & Blindkildes motto.

At bygherren så efterfølgende har valgt at indgå navnesponsorat med konkurrenten, der ikke har været impliceret i byggeriet, tager man med oprejst pande i Aulum. Gråkjær Arena er det nye navn.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 1

Sport

Arena Holstebro

Kompakt og robust arena

Offentlige kontorer

Assens Rådhus

Rådhuset i sukkerfabrikken

Offentlige kontorer

Ballerup Rådhus

Ballerup Rådhus v. 2011

Butik

Bauhaus Odense

Bauhaus version mega II

Domicil

Dansk Plade Team

Med maskinerne i centrum

Sport

DGI Huset Herning

Vandkultur i farver

Domicil

Geodis Wilson

Logistikcenter i patchwork

Plejecenter og genoptræning

Lindehøj Centret

Ældreboliger i Horsens så lyset

Offentlige kontorer

Planlægning & Byggeri

Skulpturel energiarkitektur

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Ceres Allé

Moderne ældreboliger i syv etager

Domicil

Rambøll Danmark, Århus

Rambøll i ny opsætning

Skole

Silkeborg Gymnasium

Gymnasium udvider med lys og luft

Kirke

Thyborøn Kirke

Kirke i kvadrat