Holbæk Sportsby

:
april 2019
Holbæk Sportsby - værn

Byens Smedeentreprise har bl.a. leveret galvaniseret stålværn samt flere ståltrapper indenfor i ”byen” og en enkelt pulverlakeret ståltrappe ude.

Holbæk Sportsby - toilet

Laufen Nordic har leveret 88 toiletter og 116 håndvaske til Holbæk Sportsby.

Holbæk Sportsby - foyer

Der er en fælles foyer, hvor der er skabt finerbeklædte bokse, der indeholder forskellige idrætsfaciliteter og møderum.

Holbæk Sportsby - svømmehal

Svømmehallen er delt i to, hvor den ene del er med ti 50-meter baner. Banerne kan deles op i 25-meters længde.

Holbæk Sportsby - træningscenter

Lodbyg Entreprise har i fællesskab med Holbæk Gulventreprise lagt over- og undergulve i det meste af Holbæk Sportsby. Her er det træningscenteret.

Holbæk Sportsby - tagkonstruktion

Der er benyttet strålevarme i tre af hallerne. Panelerne er placeret i længderetningen i hallerne direkte under loftet, så de ikke tager noget af loftshøjden. De er leveret af Helge Frandsen A/S.

Holbæk Sportsby - indgang

Der er fælles indgang til ”byen”, der også rummer en restaurant.

Holbæk Sportsby - facadeplader

Facaden er beklædt med tre forskellige størrelser sinusplader i tre forskellige farver. Der kommer diffust lys ind i hallerne gennem de delvist transparente facadeplader.

Holbæk Sportsby - fodboldstadion

Der er tilknyttet fodboldstadion med tribune i forlængelse af byggeriet. Udearealerne er af en størrelse på 68 fodboldbaner i alt.

Holbæk Sportsby - facade

Holbæk Sportsby samler kommunens idrætsfaciliteter under samme tag og kobler et sundheds- og genoptræningshus på et byggeri på i alt 23.600 kvm. Dertil er der 47 hektar udearealer, hvor der bl.a. er lavet en seks meter dyb sø.

previous next

Under samme tag

Holbæk Sportsby markerer sig på landkortet som Skandinaviens største idrætsanlæg. Det er byens nye samlingssted med en spændvidde lige fra eliteudøveren til genoptræningsborgeren

Byggefakta

Holbæk Sportsby
Sports Allé 1
4300 Holbæk
Danmark

Bygherre:
Holbæk Kommune, Fonden Holbæk Sportsby
Bygherrerådgiver:
Bech-Bruun, Cowi A/S
Totalrådgiver:
Kullegaard A/S
Arkitekt:
Kullegaard A/S
Hovedentreprenør:
Morten C. Henriksen A/S
Ingeniør:
Oluf Jørgensen A/S, ISC Rådgivende Ingeniører A/S, OBH-Gruppen A/S, Torkil Laursen A/S Rådgivende Ingeniører
Andre aktører:
Kragh & Berglund
Areal:
23600 kvm.
Byggesum: 
325 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2016 - maj 2019

Det kræver plads – meget plads, når man som i Holbæk vælger at lave en hel sportsby, der skal kunne rumme idrætsfaciliteter lige fra svømning til atletik, fodbold, tennis, fitness og meget mere. For det er rammer for vidt forskellige sportsgrene, der på ingen måde overlapper hinanden, men som skal kunne stå alene – under samme tag. For man kan ikke spille en fodboldkamp på en tennisbane – eller spille håndbold på en squashbane. Og det giver et komplekst byggeri med mange hensyn, hvor alle typer idræt skal prioriteres med overvejende samme vægt.

Sportsanlægget er på 23.600 kvm fordelt på to etager og placeret på et 47 hektar stort område – tidligere et markområde. 47 hektar svarer til ikke færre end 68 fodboldbaner, og det er da også Skandinaviens største idrætsanlæg.

Anlægget indeholder svømmehal uden udspring, træningscenter i to plan, der er multihal, ketcher-center, sundhedscenter, fodboldstadion med tribune, otte græsfodboldbaner og to kunststoffoldboldbaner, atletikstadion, fire tennisbaner inde og ni ude, padelbaner, otte badmintonbaner og to håndboldbaner. Padelsport menes at være fremtidens tennissport og er en hybrid af tennis og Squash. En sport, der er under stærk udbredelse i hele verden, og i Spanien skulle den være den andenstørste sport efter fodbold. Det er også her i Holbæk Sportsby, at Badminton Europa får sit hovedsæde, ligesom alle sportsforeninger har mulighed for at booke møderum og benytte sig af stedets loungeområde på første sal. Foreløbigt er 27 foreninger samlet i byen.

Derudover er sportsbyen indrettet til, at der kan afholdes større kulturelle og erhvervsmæssige arrangementer, som f.eks. koncerter, konferencer og større sportsbegivenheder samtidig med, at den daglige aktivitet finder sted.

Oplevelser på tværs

Der er også en sanse- og træningshave i tilknytning til sundheds- og genoptræningscenteret, og der er også petanquebaner. Det kommunale sundhedscenter forventes at få 200 besøgende om dagen. Dermed vil brugerne udgøre en mærkbar del af de daglige besøgende i den nye sportsby. Der er tale om et moderne sundhedshus med træningssale og forskellige behandlerrum.

Altså et sandt sportsmekka, hvor La Santa Sport på den spanske ø Fuerteventura kommer til kort i størrelse, selv om stedet tager føringen rent vejrmæssigt. Holbæk Sportsby bringer forening­erne under samme tag og skaber oplevelser og fællesskaber på tværs.

Det er Holbæk Kommune, der i samarbejde med OPP-leverandør, Fonden Holbæk Sportsby, er bygherre på Holbæk Sportsby. Arbejdet er udført som hovedentreprise af Entreprenør Morten C. Henriksen A/S med Kullegaard A/S som arkitekt. Kragh & Berglund Landskabsarkitekter A/S har været landskabsarkitekt og ISC Rådgivende Ingeniører A/S, OBH-Gruppen A/S, Oluf Jørgensen A/S og Torkil Laursen A/S har varetaget ingeniørdelen. Sparekassen Sjælland Fyn har stået for finansieringen af OPP-delen.

Bech-Bruun hat stået for bygherrerådgivning, og Cowi har varetaget teknisk bestillerrådgivning for dele af byggeriet.

Byggeteknisk har der været mange forskellige krav til Holbæk Sportsby inden for energi, indeklima, ventilation, belysning, vvs og el. Der er lavet mange komplekse løsninger i de mange haller for at skabe de ideelle træningsbetingelser for atleterne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 2

Biograf

Biografcenter Broen

Danmarks længste biograf på søjler

Bolig

Cobrahave, Ørestad Syd

Karnapper og mønstermurværk

Bolig

Gnisten

Punkthuse med pli

Kontorhus

Harild Hus

Stramme facader i Carlsberg Byen

Uddannelsescenter

HF & VUC Fyn

Terrasseret hus i rustrød stålramme

Sport

Holbæk Sportsby

Under samme tag

Bolig

Kunstnerkarréen

Ørestads semicouture

Hotel og konference

Moxy Copenhagen Sydhavnen

Boutique-hotel i ny fortolkning

Bolig

Skoleparken

Fra kølig beton til varme mursten

Bolig

Toldbodhuse

Snehvide boligblokke med variation

Plejecenter og genoptræning

Tornbjerg Friplejehjem

Friplejehjem med overskuelige enheder