Maskinmesterskolen

I forhold til renovering af de eksisterende bygninger måtte man have et særskilt rumprogram. De gamle bygninger er et virvar af rum – ikke færre end 300 i alle mulige størrelser. Fælles for rummene er, at de alle har fået en individuel renovering, som passede netop til det rum. Det betyder, at man bl.a. kan se både gamle og nye døre, at en gammel gymnastiksal beholder sit trægulv med opstregninger til boldbaner, og at nogle teglstensvægge er blevet malet hvide grundet sod og graffiti, mens andre ikke har været lige så plaget af fortiden og har beholdt sit naturlige look.

For at holde styr på 300 rum med eget rumprogram har man brugt C-Web – et digitalt byggestyringsværktøj. Her er alle plantegninger af de enkelte rum lagt ind, og så kan man for hvert rum gå ind og definere de opgaver, som skal laves i rummet. Håndværkere kan via en app modtage de eksakte oplysninger til det enkelte rum.

Et puslespil

At der har været et rumprogram ses tydeligt i mikset af gamle og nye døre, gamle og nye lofter og gamle og nye gulve. Det giver selvfølgelig et blandet udtryk, som også kan have sin charme.

– Vi har arbejdet ud fra at bevare så meget som muligt. F.eks. har vi skiftet mange døre, men har også beholdt gamle døre. I de gamle døre har vi fræset ud for at få plads til digital adgangskontrol. Men det har været en billigere løsning end at skifte alle dørene, fortæller Peter Hempel og fortsætter:

– Selvfølgelig er det et puslespil. Og ikke alt har kunnet lade sig gøre. F.eks. har vi forsøgt at beholde stålkamre til nye døre, fordi stålkamrene var støbt ind i væggene. Men det kunne ikke lade sig gøre, så vi skulle fjerne alle stålkamre, og det var en større operation.

Men operationen er lykkedes, og Maskinmesterskolen København er klar til at uddanne maskinmestre – som der i øvrigt er mangel på.