Roskilde Tekniske Skole
Pulsen
4000
Roskilde
Danmark
I det hele taget er hele huset resultat af solidt og godt håndværk leveret af et stort antal underentreprenører.
Allerede inden arbejdet for alvor kom i gang, foretog virksomheden HLM Landmåling A/S en grundig opmåling af hele arealet og ved hjælp af sit højteknologiske udstyr, fik man beregnet helt ned til millimeteren, hvor og hvordan grunden skulle graves ud til fundament.
Herefter foretog virksomheden de præcise opmålinger, da huset skulle opføres, således at man altid havde styr på, at alt passede på millimeteren, lige fra montering af facade til opmåling til anlægsgartneren og afvandingssystem fra grunden.
Råhuset er opført i betonelementer, leveret af Contiga Tinglev A/S, der har præfabrikeret elementerne, vægge, søjler, huldæk med videre, på fabrikken i Tinglev, hvorefter de er leveret til byggepladsen, hvor andre entreprenører har forestået monteringen.
Det mest iøjnefaldende ved den færdige bygning er de store glasfacader udført af Kai Andersen A/S, de lyse farver og de markante trapper, der forbinder husets etager.