Houmannsgade 4 og 10
8700
Horsens
Danmark
Elevatortårnene er også iklædt fibercement, mens de udvendige trapper fremstår mere lette i glas og stål. Bygningernes skala og proportionering er flot tilpasset området, hvor der udover Malterigården overvejende er mere typiske, lavere boligejendomme, der har været knyttet til bydelens mange industrier.
Klaus Højen fra Dansk Boligbyg A/S viser rundt i boligerne og fortæller, at firmaet oplever stor fremgang i tiden, og det er kerneområdet med boliger, hvor der kommer nye opgaver til hele tiden. Firmaet har afdelinger i byer fordelt over landet, mens hovedkontoret ligger i Horsens, hvor de har bygget rigtig mange boliger.
Alle de 45 boliger er ens torumsboliger med en rummelig entré med skabsplads, der er i åben forbindelse med køkken-alrummet. Køkkennichen er funktionelt indrettet med lyse elementer, og fra opholdsrummet er der adgang til en terrasse eller altan med plads til en spiseplads. Mellem køkken-alrummet og soveværelset er der en skydedør, der er en god løsning i en lille bolig, også fordi boligerne er forberedt til at kunne konverteres til ældreboliger.
Badeværelset er derfor også med skydedør og rummeligt. Jeld-Wen har leveret dørene til byggeriet, lige fra skydedørene med og uden alukant og entrédørene, der er en klimadør. Klimadørene har en aluplade på begge sider, der gør dem mere robuste over for temperatursvingningerne på begge sider af døren.