Børnebyen Vandværket, bygning B
Studiestræde 54
1554
København V
Danmark
– Jeg kan også kun sige, at vi sammen med rådgiverne og underentreprenørerne har udgjort et rigtig godt team, og at vi har haft et fint samarbejde med naboerne, både ATP og Studenterforeningen, der bebor de store ejendomme, og med Pumpehuset, hvis areal vi har haft brug for til at oplagre lifte og materialer. Vi har også haft et godt samarbejde med kommunen, der har været flinke til at informere naboerne skriftligt hver anden måned, fortæller projektchef Jesper Friberg fra EK Entreprise A/S.
– Logistikken har været ret besværlig, men kommunen gav os lov til at spærre Hammerichsgade af hver morgen mellem fem og seks i en periode på seks uger. Det gav os mulighed for at bakke lastbilen med elementer ned ad den rampe, vi havde bygget, og losse en dagsproduktion af betonelementer af med kranen, som så også skulle op igen og køre væk hver dag, siger Jesper Friberg.