Ternevænget

:
juni 2017
Ternevænget - tilgangsforhold

Det lave boligbyggeri har en lav tæthed og grønne fællesarealer og er med fine tilgangsforhold både generelt og til den enkelte bolig.

Ternevænget - to plan

De større boligtyper på Ternevænget er rækkehuse i to plan.

Ternevænget - et plan

Ternevænget består af forskellige boligtyper, her etplansdobbelthusene.

previous next

Lavt boligbyggeri med lebensraum

På en tidligere GASA-grund er der nu opført et nyt, attraktivt boligkvarter bestående af fritliggende dobbelthuse samt rækkehuse i to plan

Byggefakta

Ternevænget
Ternevænget
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
Andelsboligforeningen Odinsgaard
Arkitekt:
Rum A/S
Hovedentreprenør:
Torntoft & Mortensen A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
4500 kvm.
Byggesum: 
68 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2015 - Februar 2017

Her er prioriteret masser af frirum og grønne arealer omkring de nye beboelser, som er opført ved Ternevej, omkring den nye fællesvej Ternevænget, lyder det fra bygherren, som er Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens. Her fremhæver driftsinspektør Kenneth Frederiksen, at boligerne var fuldt udlejede, inden bygherren overtog det færdige projekt.

Efterspurgt boligtype

– Erfaringsmæssigt er denne boligtype meget eftertragtet. Vi ser en del seniorer og singler blandt lejerne, men også mange børnefamilier. Navnlig etplansboligerne var væk på ingen tid, og det blev slet ikke nødvendigt at annoncere, siger Kenneth Frederiksen.

Toplansboligerne er med intern trappe, med bryggers under trappen, og i etplansboligerne ligger bryggerset i indgangspartiet. Her er gode udsigtsforhold og god plads omkring de enkelte boliger, da byggeriet er holdt i begrænset højde og med ensidig taghældning, og der er anlagt indbydende, grønne fællesarealer samt store, pæne terrasser på nord- og sydsiden af hver bolig. 

– Jeg synes, hele byggeriet fremtræder meget smukt i rene linjer, med ydervægge i gul, blødstrøgen tegl med enkelte mørke partier. Det vellykkede projekt blev udviklet i et samarbejde med entreprenør Torntoft & Mortensen, Rum-arkitekter og Rambøll-ingeniører. Da efterspørgslen er så stor, kunne vi sagtens have bygget flere boliger på stedet, men vi har valgt at prioritere luft og rum omkring boligerne, siger Kenneth Frederiksen.

Funktionelt boligkvarter med god beliggenhed

Hovedentreprenør på byggeprojektet er Torntoft & Mortensen A/S. Adm. direktør og medejer Ole Mortensen fortæller:

– Vi ejede den tidligere GASA-grund på i alt 16.000 kvm og solgte til Andelsboligforeningen Odinsgaard, som vi efterfølgende udførte hovedentreprisen for, ligesom vi også deltog i udviklingen af lokalplanen for området. Spredt på de grønne arealer ligger de 42 boliger, hvoraf de 18 er større familieboliger. Det er fritliggende etplansdobbelthuse, og rækkehuse i to plan, med murede facader, lav taghældning, lille skur, bryggers, køkken, stue-alrum, flotte terrasser og indbydende fællesarealer med legepladser.

– Til hver bolig hører to p-pladser, og der er lidt ekstra til gæster. Det er et forholdsvis fladt terræn, omgivet af parcelhuskvarterer, boligblokke i fire-fem etager samt et plejehjem, tæt på busforbindelser og indkøbsmuligheder. Alt i alt et meget attraktivt boligområde i Horsens Syd, siger Ole Mortensen.

Variationer i boligtypen

– Boligerne har egen indkørsel fra Ternevænget og eget udeopholdssted, som vender ud mod de fælles udearealer. Boligernes primære opholdsterrasse vender mod sydvest, med terrassedør i stuen eller køkken-alrum, oplyser Ole Mortensen videre.

Boligtyperne er delt op i 6 stk. type A, som er trerumsboliger på 85 kvm, 6 stk. type B, som har tre rum og er på 100 kvm, 12 stk. type C, som er med fire rum og er på 110 kvm, og 18 stk. firerumsboliger på 115 kvm i to plan. Boligtype A, B og C er opført som dobbelthuse omkring det nordlige vænge, mens boligtype D er rækkehuse i to plan, alle placeret i den sydlige del.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 3

Bolig

Amerika Have

Amerika Plads har kastet anker

Forskningscenter

Arla Innovation Centre

Mødet mellem natur og tanke

Domicil

Axel Towers

Det runde Danmark

Butikscenter

Bauhaus, Valby

Selvbyggertemplet i Valby

Børneinstitution

Børnebyen Vandværket, bygning B

En lille landsby for børn midt i byen

Bolig

Frederikskaj 2

Sydhavnens nye skønhed

Skole

Katrinedals Skole

Skolen som campus

Bolig

Kubehusene

Byggeklodser supersize

Bolig

Lottrupgården, CeresByen

Kompakt, urban boligkarré med levende profil 

Domicil

Nordea A/S

Nordea City

Bolig

Nordre Havnepromenade

Luksuslejligheder stævner ud i fjorden

Bolig

Ternevænget

Lavt boligbyggeri med lebensraum

Museum

Tirpitz

Under sandet

Bolig

Valdemarsgade/Sonnesgade

Fleksible bylejligheder med udsigt

Boliger

Østerbro Brygge, etape 2

Fra hashklub til grønt brokvarter