Gyngemose Park
Gyngemose Parkvej 8-16
2860
Søborg
Danmark
Erfaring og en lang historie kendetegner også en tredje spiller på byggepladsen, som ligeledes er med til at skabe kvalitetsløsninger til fornuftige priser: Bad Element ApS, hvis navn egentlig er selvforklarende. Producenten har 30 års rutine i at fremstille det præfabrikerede badeværelse, som ankommer til byggepladsen som en fuldt udstyret container med flisebeklædte vægge og gulv, alt i sanitet og alle rørtilslutninger udført efter ejendommens ingeniørtegninger og klar til plug-and-play.
Efter just-in-time princippet ankommer Bad Elements fuldt færdige kabiner til byggepladsen den dag, byggeprocessen er klar til dem, hvorefter de kranhejses på plads til omgående tilslutning. Præfabrikationen betyder tidsbesparelser på byggepladsen, men nok så vigtigt betyder den en ensartet, industrielt fremstillet og kontrolleret kvalitet i den færdige løsning. Til dette projekt handler specifikationerne også om energikrav mht. vand og varme afstemt efter energiklasserne.
Søborg Huse overholder energikravene i henhold til BR10 energiklasse 1, inklusive bl.a. 3-lags lavenergiruder med en u-værdi på 0,8. Herudover er installeret et varmeveksleranlæg, også kaldet genveks.
V8 Construction leverede første etapes 98 boliger på 13 måneder, anden etape tog 14.