Dyvekeskolen

D’herrer Nørgaard Pedersen og Hougaard Nielsen kan fryde sig, om de lægger vejen forbi Remisevej 16 på Amager. Her ligger den skole, som de to Københavner-arkitekter i 1978 tegnede i fællesskab på den tegnestue, som siden blev til Rørbæk & Møller: Dyvekeskolen.

Det vil især lune om hjertet på arkitekturens fædre, at deres roste skolebyggeri i det ydre står næsten som tilforn. Det er indenfor murene, de store forandringer har fundet sted.

Her har Kant Arkitekter til gengæld brugt et helt register af virkemidler for at skabe en moderne ‘digital profilskole’: Blandt de vigtigste er integration af ude- og indemiljøer med en stor læringsterrasse, akustisk optimering, ny udnyttelse af rumligheder, farvesætning og LED lyseffekter med en pixelklædt historiefortælling på facaderne.

- Udgangspunktet for os har været at få de aktuelle pædagogiske tiltag til at hænge arkitektonisk sammen med den fine arkitektur, der allerede var på adressen, forklarer den ordførende arkitekt for Kant Arkitekters indsats, arkitekt maa og partner på tegnestuen, Ulrik Bay-Smidt. Indeklimaets kvalitet var et fokusområde, som er betjent med en optimeret akustik ved hjælp af akustikpaneler og mineraluldstilslag, et effektivt luftskifte ved hjælp af både mekanisk og naturlig ventilation samt forbedrede dagslysforhold, forklarer Ulrik Bay-Smidt.

Netop det sidste punkt er fint løst, samtidig med en mere intensiv og effektiv udnyttelse af eksisterende arealer. Skolens rumlige struktur var præget af brede, men dunkle korridorforløb. Dem har Kant Arkitekter bragt i spil som rammer for gruppearbejde ved at åbne lofterne og etablere nye lanterner med fint diffunderende dagslys fra oven. Gruppemiljøerne fremstår som øer, hvis inventar er naturligt integreret i korridorernes univers gennem en fortsættende beklædning med gulvenes monokrome Forbo-linoleum. Det har ikke bare skabt en sammenhæng, der fremmer ro og kontinuitet, men også et klart og umisforståeligt formsprog med en farvemætning, som beriger elevernes hverdag. - Det er vores erfaring, at et flertal af skolebygninger har faciliteter og områder, som efter samme opskrift kan bringes i spil og skabe nye og kreative læringsmiljøer uden en egentlig arealudvidelse. Det er et betydeligt uudnyttet potentiale, som skolerne råder over, vurderer Ulrik Bay-Smidt.

Glasvægge

Det kan forløses med bl.a. en øget anvendelse af glas til sektionering, et materiale, der samtidig bidrager til den åbenhed og transparens, som undervisningen også efterspørger. På Dyveskeskolen er det sket med glasløsninger fra Skandi Bo Indoor, som kalder samarbejdet med Kant Arkitekter for ‘fint og frugtbart’.

- Smalle profilsystemer med maksimale glasflader var vigtige for Kant Arkitekter; her kommer vi til vores ret med det valgte ID85, som både giver lys, luft og åbenhed, samtidig med en nem vedligeholdelse, forklarer salgschef Lars Birk Biller, Skandi Bo Indoor A/S. En anden vigtig feature var, at det valgte profil kan leveres i en brandversion uden at ændre udseende. Skandi Bo ID85 arbejder i dette tilfælde med enkeltlagsglas; systemet er leveret komplet med døre og låse – og lukkemekanik.

- I fremtidens skole er det vigtigt, at flere klasser kan integreres i gruppearbejde og, at lærerne har overblik over flere rum samtidigt, noterer Lars Birk Biller, som kan glæde sig over at have leveret profil- og glassystemer til mere end tyve skoler gennem de eneste tre år.

Bæredygtighed