Rolighedsvej

– Ser man på Ballerup og omegn, så er der mange kolonihaver i området. For at skabe nye attraktive boliger var det vores overbevisning, at netop kombinationen af en central beliggenhed, gode udenomsarealer og grønne faciliteter som for eksempel denne taghave, havde stor betydning for kommende lejere.

Han påpeger samtidig, at de med netop dette byggeri har forsøgt at skabe en helt ny boligtype i forstaden, som man vel bedst kan betegne som en slags fortolkning af kolonihaven. For ud over haven på taget er der også masser af grønt i gårdrummet, der danner et naturligt omdrejningspunkt for de omkringliggende opgange. Og netop det grønne islæt er en vigtig del af boligerne, der i dag stort set alle er udlejet.

– Der er brugt meget tid og kærlighed på gårddummet, der efter vores mening er mindst lige så vigtigt som selve boligerne. Mange mennesker trives bedst, når de bor med natur omkring sig – og det er da også en af de parametre, der bonner kraftigst ud, når man spørger folk hvad der er væsentligt i forhold til en ny bolig, fortsætter Tomas Snog.

Og han bakkes op af Lasse Kristensen fra Dyrlund Sørensen:

– Når man betragter det endelige resultat, synes jeg, at det tager sig utrolig godt ud. Der er en harmonisk blanding af arkitektur og natur med høje bede og specialdesignede plantekasser i gården, der går igen oppe på taget. Og det skaber en helhed, der ikke ofte ses i forbindelse med byggeri af netop lejeboliger.

Intet er så godt, at det ikke er godt for noget

Bag en stor del af stål- og smedearbejdet står den over 100-årige velrenommerede Holbæk Ny Maskinværksted A/S, der i dag ledes af fjerde generation i familieforetagenet, Thomas Rasmussen.

Virksomheden har således stået bag altaner, værn på taget samt blomsterkasserne, der hænger på facaden foran vinduerne. Holbæk Ny Maskinværksted har også lagt navn til de på én gang elegante og diskrete baldakiner over hoveddørene, altanerne og ikke mindst det værn, der omkranser femtesalen – nemlig taghaven. Og selv om arbejdet er forløbet stort set uden større sværdslag, så er det nok de færreste byggerier, der gennemføres helt uden ændringer eller kompromiser undervejs. Således også på Rolighedsvej.

– I forbindelse med byggerier i denne størrelsesorden, kan der nemt optræde situationer, hvor man må genoverveje de oprindelige planer. For ud over at sørge for, at funktionaliteten er i højsædet, så skal det jo også hænge sammen rent økonomisk. Kigger man på altanerne, skulle de oprindeligt være lukket med plader i samme materiale som plantekasserne, men endte i stedet med galvaniseret tremmeværn uden afdækning. Ganske enkelt fordi det blev for stor en omkostning, forklarer Thomas Rasmussen. Han fortæller videre, at man derved også opnåede endnu en fordel. Ud over en væsentlig besparelse:

– Det ser uden tvivl flot ud med sådanne plader på altanerne – og så skærmer de jo også mod nysgerrige blikke. Men mange tænker ikke over, at disse afdækninger især på mindre altaner tager en masse lys. De blokerer simpelthen for lyset ind i lejligheden. Så efter min mening var det faktisk en meget bedre løsning at droppe pladerne og lade altanerne stå mere åbne, for det giver væsentligt mere luft og lys.