Teglbroen Karré K

:
oktober 2017
Teglbroen - facade

Boligbyggeriet Teglbroen rummer 177 boliger og rejser sig i seks etager mod Teglholmens østlige kaj, mens der trappes en etage ned mod vest og Teglholmens indre områder.

Teglbroen - portgennemgang

Store portgennemgange giver adgang til den fælles gård. Teglbroen fremstår som en karré med ”opgangshuse” med teglfacader i fire forskellige farver.

Teglbroen - uderum

Den store åbne gård har grønne områder og faciliteter til affaldshåndtering og cykelparkering. Beboerne i stueetagen har hver deres eget lille uderum.

Teglbroen - østsiden

Stuelejlighederne på den østlige langside drager fordel af et lille niveauspring i terrænet og har adgang til hver deres let forhøjede terrasse.

Teglbroen - stue

Alle lejligheder på Teglbroen har opholdsrum med integreret åbent køkken og direkte adgang til en rummelig altan eller uderum i stueplan. Foto: Patrizia Denmark A/S.

Teglbroen - soveværelse

Byggeriet rummer lejligheder på 63-151 kvm, men med hovedvægten på tre-fem værelses lejligheder med effektive planløsninger. Foto: Patrizia Denmark A/S.

Teglbroen - trappe

Ligeløbstrapperne med reposer i de 14 opgange er leveret af PL Beton A/S og har et slebet og poleret slidlag i terrazzo i Hvid Norsk Calcit.

previous next

Kanalboliger i teglets tegn

Sider

Byggefakta

Teglbroen Karré K
Dieselvej 10-42
2450 København SV
Danmark

Bygherre:
Teglbroen P/S
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
V8 Construction A/S
Ingeniør:
MOE A/S
Areal:
17000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
november 2015 - august 2017

Alle lejligheder har adgang til et privat uderum på etagerne i form af syd- øst- eller vestvendte altaner på de ydre facader eller vestvendte altaner ud mod gården. Lejlighederne i stueplan har hver deres eget lille areal ud mod gården. På den ydre, østvendte facade har beboerne adgang til en lille privat, forhøjet terrasse. Alle beboere har adgang til kanalen via en fælles portgennemgang fra gården.

Køkken/alrum

– Der er en relativ stor husdybde, som er udnyttet således, at der er plads til indeliggende opgange og birum centralt. Kun enkelte lejligheder er gennemlyste, men hvert enkelt rum i boligerne har generelt store vinduesarealer for at sikre et godt lysindfald og en god udsigt. Alle lejligheder er udstyret med integreret køkken og opholdsrum. I de fleste lejligheder har vi opholdsrum og værelser til modsatte facadesider, og i de rummelige hjørnelejligheder værelser vendt mod to forskellige verdenshjørner og opholdsrum med lysindfald og udsigt til to sider, fortæller Kirsten Skogstad.

I to opgange er der toetagers boliger med egen indgang fra gårdsiden.

De to største lejligheder på 151 kvm er penthouselejlighederne i bygningens sydvestlige og nordvestlige hjørner. De har hver to store tagterrasser, fire separate værelser og et meget stort opholdsrum med åbent køkken og ekstra gæstetoilet. Lejlighederne har et niveauspring med intern trappe, og der er derfor afsat rum til at lave en indbygget lift.

Entreprenørfirma med flad struktur

– Huset er bygget efter BR15 med tilnærmelse til BR20, hvilket har givet et energimærke, der hedder A2020, som er det grønnest mulige. Det er opnået gennem trelagsvinduer, isolering og ventilation med genvinding samt en meget høj tæthed. Vi har lavet vores egne blowerdoor tests, inden vi begyndte på trægulvene for at være sikre på, at der ikke er nogen fejl, og den endelige blowerdoor test lå nede på 0,2 – det er ikke mange byggerier, der ligger så lavt, fortæller adm. direktør Morten Bauns­gaard fra V8 Construction A/S, der har været totalentreprenør på byggeriet.

– Vi har i det hele taget haft en rigtig god byggeproces, hvor vi kom godt fra start med en mild vinter uden mange vejrligsdage, mens vi lavede spunsning og betonarbejder, så vi kunne montere elementer til tiden, hvilket er alfa og omega på sådan et byggeri. Vi lavede tidsplan i efteråret 2015, og da vi var færdige med elementerne i efteråret 2016, var vi to dage foran. En af vores forcer i V8 er, at vi i starten af byggeriet holder hårdt på, at betonarbejderne og elementmontagen overholder tidsplanen – betonarbejdet skal være færdigt uanset hvad, også selv om det koster ekstra. Den næste vinter, hvor vi skalmurede, var vi også heldige med en mild vinter. Det betød, at vi kunne køre en proces, hvor der kun var én entreprenør inde i hver opgang ad gangen, så det har været en rigtig god oplevelse for både os selv og fagentreprenørerne, siger Morten Baunsgaard.

– Det lykkedes os at få et helt tæt tag med færdige murkroner og inddækninger allerede to-tre uger efter elementerne var kommet op, så vi har undgået vandskader og fugtproblemer forårsaget af regn. Det handler om at lave løsningerne så enkle som muligt allerede i projekteringsfasen, så ventilation, og alt det der skal igennem taget og isoleringen, er tænkt ind og bestilt i god tid. Det er en fordel for tagdækkeren, som kan få lavet det hele færdigt med det samme, og det er en fordel med det tætte tag, når man går i gang med at skalmure, forklarer Morten Baunsgaard.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 5

Bolig

Bellarækkerne

Den globale landsby

Biograf

Biograf Waves

Førstesalen blev til biograf

Bolig

Formeriet

I industriens fodspor

Bolig og kontor

Frederikshuset

Kompakt åben karré i ny kanalby

Offentlige kontorer

Furesø Rådhus

Rådhuset med multisal

Butik

Købmagergades Postkontor

Funktionen er ændret, men sjælen er bevaret

Kulturcenter

Multikulturhuset

Kontrastfyldt multikulturhus

Ungdomsbolig

Plus Bolig afdeling 22

Ungdomsboligerne med de røde altaner…

Bolig

Scherfig Hus

I midten af alting

Domicil

SER Hegn

Nyt domicil giver samling og synlighed

Skole

Sundbyøster Skole

Skolens spejl

Bolig og butik

Søborg Hovedgade

Boligkarré med synlige karnapper og altaner

Bolig

Teglbroen Karré K

Kanalboliger i teglets tegn

Bolig

The Hill

Danmarks første svanemærkede lejeboliger