Trekroner Center
Trekroner Centervej
4000
Roskilde
Danmark
Bygningen er fem etager høj og har fem opgange, der er markeret med fem iøjnefaldende trappetårne, der afbalancerer det dynamiske indtryk bygningens facade giver, på grund af de store dybdeforskelle på de forskellige elementer.
Bygningen er opført i beton, men facaden bliver brudt de markante klinkepartier, der dominerer indtrykket. Det er Ålborg-virksomheden Spæncom A/S, der har bidraget med denne del af byggeriet. Spæncom A/S har specialiseret sig i levering af betonelementer til boligbyggeri såvel som erhvervsbyggeri. Virksomheden har bidraget til at nuancere indtrykket af betonelementer. Det er et materiale, der rummer adskillige variationsmuligheder, som sammen og hver for sig kan bidrage til et spændende og indbydende byggeri.
BKN Trading Invest ApS har leveret de imponerende vinduespartier og indgangsdøre. De store glaspartier understreger indtrykket at et byggeri, hvor der vil være rigeligt med lys og luft i de 70 lejligheder, der i størrelse varierer fra 35 til 128 kvm.
Uanset om der er tale om etværelses- eller fireværelseslejligheder, så har alle boliger adgang til egen altan, hvilket uden tvivl har bidraget til den store efterspørgsel på boligerne, allerede inden de er færdigbygget.
Som nabo til Ahornlunden er planlagt opførelse af i første omgang et eller to punkthuse på det areal, der får navnet ”Sletten”. Herefter venter opgaven med at få etableret de grønne anlæg, som skal være Trekroner-områdets kendetegn.
Fortovene omkring byggeriet er allerede etableret. Det er virksomheden IBF Nørresundby A/S, der har leveret de mange fortovsfliser, der dækker området og som er med til at sætte prikken over i’et på det store byggeri.
Endnu et skridt er taget på vejen til at fuldende udviklingen af denne nye, spændende del af Roskilde.