Professionshøjskolen Metropol
Sigurdsgade 26
2200
København N
Danmark
I 2006 vandt KHR Arkitekter i samarbejde med Hoffman opgaven om at tegne en ny campusbebyggelse til det tidligere CVU Øresund, der skulle samle alle organisationens sundhedsfaglige uddannelser under et tag, med de synergi-effekter dette ville medføre. Projektet skulle ligge på den trekantede grund, der udskæres af Titan-, Sigurds- og Rådmandsgade, og meget gerne integrere den eksisterende, men begrænsede bygningsmasse på den golde grund, der ellers domineredes af Lundgaard og Tranbergs rå-æstetiske Industrikollegie fra 2004.
Området var siden slutningen af 1930’erne præget af småindustri og mindre kontorbygninger i 1 eller 2 etager, hvis liv blufærdigt lå trukket væk fra gaden, og området blev igennem et halvt århundrede slidt kraftigt ned af en industri der indbefattede værksteder, med autoservice, støberier, en kapselfabrik, et bogtrykkeri, eddikebrygning, en skotøjsfabrik, en mineralvandsfabrik og et klokkestøberi. Så meget desto mere er projektleder for bygherren, Kurt Pedersen, i dag meget stolt af byggeriet og for, hvad det kan komme til at betyde for lokalområdet:
- Med vores nye bygninger lægger vi et godt stykke til urbaniseringen, og vi opsluger den største af de grunde, der har haft småindustrier og som uden tvivl havde set bedre dage.
Og bedre dage havde området set. Det var nemlig her i Titangade, at en panserværnsraket for 12 år siden startede den fatale rockerkrig, da Hells Angels rockerborg blev angrebet. Rockerborgen er siden blevet revet ned og det er blandt andre disse kvadratmetre, der huser bydelens nye livsnerve.
Set fra luften ligger den nye skole sig som en slynget struktur med et knæk på midten, på den nordvestlige del af den trekantede grund.
Jakob Birk Nielsen fra KHR Arkitekter fortæller:
- Der var i lokalplanen lagt op til en karrébebyggelse, som skulle bygges helt ud til fortovslinjen ligesom det ses med kollegiet i Rådmandsgade. Men skulle man bygge i en rimelig højde ville kvadratmetrene ikke række, da bebyggelsesprocenten kun var på 110. Vi ville ikke kunne nå hele vejen rundt, så der var et stort modsætningsforhold, der gjorde det svært at få regnestykket til at hænge sammen. Derudover spurgte vi os selv, om vi skulle lave en kompakt skole eller en mere aflang, med et centrum man går ud fra, og i så fald, hvordan får man en lang formation til at fungere i dagligdagen?
Hos bygherren havde man også mange overvejelser omkring kravene til det nye byggeri, Kurt Pedersen beretter:
- Vi prøvede at afdække, hvad vores behov ville blive, og hvilke funktioner, vi gerne ville have. Vores bestyrelse vedtog en række overskrifter for det, vi gerne ville. Disse overskrifter lød blandt andet på, at vi gerne ville have den studerende i centrum, have en fleksibilitet og en multianvendelighed i vores byggeri, og på den måde få nogen grad af fremtidssikring. Dette er vigtigt, da vi er en lang række forskellige uddannelser med hver vores pædagogiske tradition og praksis. Men også at vi gerne vil arbejde med uddannelse aktivt fremadrettet, sådan at vi skaber nogle rammer for pædagogisk udvikling, snarere end at rammerne begrænser os. Derudover måtte det nye byggeri selvfølgelig meget gerne forholde sig fornuftigt til vores eksisterende bygningsmasse på grunden og gerne skabe en række opholds- og ankomstpladser.