FN-Byen
Marmormolen
2150
Nordhavn
Danmark
Som var det ikke nok, så har tidsplanen været fulgt, så den gigantiske ejendom er afleveret knap to måneder før den faktiske dato, hvor FN tager sit domicil i besiddelse, som er 1. januar 2013.
- Årsagen er selvfølgelig, at FN Byen bliver isoleret bag en jernring af sikkerhed, påpeger direktør Jens O. Krusaa, FN Byen P/S. Når den første etapes brugere flytter ind – ca. 1100 medarbejdere – så skal bygningen fungere; mangler og fejl, som en entreprenør normalt kan udbedre i de første måneder efter en aflevering, kan vi ikke behandle på konventionel vis her. Håndværkerne får bare ikke adgang til bygningen uden at komme igennem sikkerhedscheck, understreger Jens Krusaa.
Endelig fortjener det understregning, at FN Byen også optræder som forbillede i den optik, der ser nærmere på byggeriets bæredygtighed.
Arkitekter og ingeniører har arbejdet efter retningslinjer, der skaber minimering af energiforbrug ad passiv vej ved at udvikle bygningens facader, så dagslyset udnyttes optimalt uden et stort kølingsbehov, men også med energiaktive tilføjelser som f.eks. en udstrakt anvendelse af solceller til egenproduktion af energi til den daglige drift.
Konstruktivt betjener ingeniørerne sig ganske vist af kendt teknologi med bærende etagedæk i både beton og stål. Stålet – fra CSK Stålindustri – er anvendt i ‘fingerspidserne’, hvor udfordringen var at levere stålkonstruktionerne i samme takt og nøje dimensioner, afstemt efter betonmontagen. De bærende ståldæk slutter sig på betondækkene med stor præcision, der på forhånd var beregnet af det omfattende tekniske landmålingsprojekt fra HLM Teknisk Landmåling.
Direktør Nikolaj Halborg Sørensen: – I et projekt med denne udfordrende form er de afsatte fikspunkters nøjagtighed af afgørende betydning. Opstår der en fejl i serien, kan den påvirke alle efterfølgende afsætninger. I samarbejde med CSK Stålindustris digitale 3D modeller har vi ansvaret for de forudgående beregninger og opmålinger, så stålbjælkerne sidder som beregnet, når de ankommer, forklarer Nikolaj Halborg Sørensen, der også understreger vigtigheden af, at alle målinger efterfølgende er med til løbende at kvalitetssikre de deltagende entreprenørers arbejde. I den kontekst har HLM Teknisk Landmåling udført arbejde for en række af entreprenørerne på pladsen.