FN-Byen
Marmormolen
2150
Nordhavn
Danmark
I fortsættelse af energiperspektivet er ‘den femte facade’, taget, frigjort til det højt ydende anlæg af solceller. Anlægget er monteret på en solreflekterende, hvid, bitumenfri tagmembran fra Eurotag Danmark A/S. Tagbeklædningen en del af den totale tagløsning fra Eurotag Danmark med både et grønt og et hvidt tag.
Det hvide tag er en energi- og opvarmningsvenlig tagkonstruktion baseret på anlæggelsen af de 5.000 kvm solceller. Solcellernes effekt bliver forstærket med op til syv procent på grund af den hvide tagbelægning af Derbigum Derbipure®, som giver en maksimal temperatur på 45 grader og således samtidig har en kølende virkning. Det hvide tag kaster store dele af energien fra solstrålerne tilbage og tilfører mere energi til solcellerne.
Peter Kranz, Eurotag Danmark:
- Derbipure er baseret på vegetabilske komponenter og er armeret med et komposit-indlæg af blandt andet glasfibervæv imprægneret med akryl med en højreflekterende overflade.
Eurotag står også bag de grønne tag på FN-byggeriet. Der er tale om Derbigum glasfibervæv og polyesterfilt, hvorpå der lægges et grønt tag. Tagets vegetation er også nyttigt som magasin for regnvand og spiller en rolle i forbindelse med aflastning af kloaksystemet under skybrud.
Af hensyn til solcelleanlægget var det derfor også magtpåliggende at holde tagarealerne fri for tekniske installationer, inklusive skinnesystemer til eventuelle pudsegondoler.
Til vedligeholdelse af facaderne valgtes derfor en boksstige på en monorail føringsvej efter en idé af leverandøren, Sky Support. Sky Support er specialist i platforme til bygninger, bomme og ophæng, men altså også i boksstiger, der føres i en enkelt skinne, som er monteret øverst på facaden under en udkraget stålstern fra CSK Stålindustri A/S. Stigen, som befinder sig inde i en skærmet boks – heraf navnet – er elektrisk drevet og fjernstyret af den pågældende bruger af stigen. Boksstigen fra Sky Support har en dimension, så man fra stigen kan rengøre og vedligeholde alle facadens etager. Stigen blev derfor også anvendt til facademontagen under opførelsen, påpeger direktør Michael Solander, Sky Support.