Outforce IT

:
december 2007

Huset har solafskærmning i form af lameller og skodder på det meste af facaden. Begge typer er leveret af Dasolas A/S. Glasalu A/S står bag den elegante glasfacade bag solafskærmningen.

Skodderne kan via et motoriseret system skydes til side. Det er et nyudviklet system, der har debut på Outforce IT. Den avancerede solafskærmning er fra Dasolas A/S.

Kantinen ligger i hjørnet af bygningen bag de store ”flyvinger”. Det lange vindue til auditoriet er et brandvindue fra DEKO Loft + Væg. Lofterne kiler ud mod facaden for at minimere dæktykkelsen i facaden og bringe mest mulig lys ind.

I huset er der store skærme i mange rum, som møderummet her. De har kommer fra AV Center Odense A/S, der har stået for alt AV-udstyr i huset.

previous next

Facade, der følger dagen og året

Outforce IT er flyttet i eget hus og har fået lys, luft og moderne AV-udstyr

Byggefakta

Outforce IT
Strandvejen 7
5500 Middelfart
Danmark

Bygherre:
Outforce IT
Arkitekt:
Karl C.R. Rasmussen
Hovedentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Hundsbæk & Henriksen A/S
Areal:
1700 kvm.
Byggesum: 
25 mio. kr.

 

På Strandvejen i Middelfart udvider det stadigt ekspanderende Bunker Holding A/S, der er det største selskab i USTC A/S (United Shipping & Trading Company A/S).
Arkitekt Karl C.R. Rasmussen i Middelfart har været totalrådgiver på byggeriet, der er bygget til Outforce IT, reklamebureauet Rechnitzer og Unitankers. Han står for andre gode referencer i området, hvilket gjorde det let at guide bygherren DB-ejendomme. Selvom byggeriet ligger tæt på Bunker Holding A/S, på en tidligere tennisbane, var opgaven også at adskille de to byggerier. Outforce IT og de andre firmaer i huset ønskede et mere lyst hus, og det har de fået.

Hosting Center i dobbeltindpakning

Adgangen til huset er en elegant rampe til hovedindgangen. De 3 firmaer i huset deles om receptionen, caféområdet i stueetagen, kantinen og auditoriet. Huset har også en kælder, der primært er bygget for at huse Outforces Hosting Center. Outforce er en it-konsulentvirksomhed og hosting partner, som rådgiver, designer, servicerer, implementerer og driver it-løsninger. Placeringen af Hosting Centeret i kælderen skyldes dels sikkerhed og dels det store behov for ventilation, der ikke pynter på taget. Hosting-udstyret er placeret i dobbeltsikret ”indpakning” mod vand, brand, strømsvigt og indbrud og er det første Hosting Center i området.

Biograf i alle dimensioner

Auditoriet er tænkt til mange funktioner, men primært som USTCs kursus- og uddannelsescenter i Danmark. Dog er det også lagt an på, at områdets firmaer kan leje sig ind i det store auditorium. Her findes AV-udstyr på niveau med en biograf! En projektor med fuld HD, der bl.a. kan vise 2 forskellige billeder på en gang, fx video og Powerpoint. Projektoren er skjult i en forsatsvæg. Skærmen er 6,20 meter bred. Surroundanlægget er ypperste kvalitet, hvor 3 af højtalerne er skjult i væggene. Alt det tekniske udstyr står AV Center Odense A/S for – de har fundet den lidt usædvanlige opgave rigtig spændende. Mobilstolesystemet i auditoriet er som udstyret skjult bag væggen, når de ikke er i brug. Betjeningen af alt udstyret er samlet i et trådløst touchpanel. DEKO Loft + Væg har leveret panelvæggen i ahorn i auditoriet. Mørklægningen i rummet har Dasolas A/S haft ansvaret for.

Gennemtænkt belysning

Auditoriet ligger centralt i huset og forventes at have en del aktivitet, eventuelt også som midlertidigt showroom. Derfor er der fra kantinen og gangen på første sal lavet store vinduespartier, så man kan følge med i det dobbelthøje rum. Brandvinduet, i det forholdsvis store format, er leveret af DEKO Loft + Væg, ligesom de specielle gipslofter, der skråner ud mod facaden, for at minimere dæktykkelsen og maksimere lysindfaldet. Arkitekt Karl C.R. Rasmussen har arbejdet meget med lyset i huset, både i form af dagslys og kunstig belysning. På første salen er der runde ovenlys dybest i huset, så man overalt oplever huset lyst og behageligt. Også i auditoriets loft er der arbejdet med at give et godt lys til brugerne af rummet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 4

Domicil

CA Software

IT-domicil i enkel funktionalisme

Skole

Danmarks Biblioteksskole

Boglig uddannelse bag skiffer og glas

Kulturcenter

Dansens Teater

Ballettens sorte boks

Domicil

Dansk Computer Center

DCC-domicil med lysgitter

Bolig

Det Flexible Hus

Fleksibel livsbolig

Skole

EUC Lillebælt

Ved bro og bælt

Domicil

F&H of Scandinavia

Alle hylder samlet under samme tag

Museum

GeoCenter Møns Klint

Arkitektur i pagt med naturen

Butik

IDEmøbler

Møbelmekka med søjleindgang

Bolig

Isefjord

Afdæmpede fjordboliger

Domicil

Lejerbo

Lejerdomicil i åben kvadrat

Domicil

Makita

Japansk fornuft og præcision

Kulturcenter

Musikhuset Aarhus

Musikhuset, 2. sats

Hospital

Næstved Centralsygehus

Nyt kræftcenter i klassisk udtryk

Domicil

Outforce IT

Facade, der følger dagen og året

Domicil

Peugeot Danmark

Charmeløven

Domicil

Pfizer

Modernistisk knopskydning på medicindomicil

Domicil

ProShop

pakket ind i sol- og billedskærm

Sport

Ringsted Svømmehal

Ringsted i vandets tegn

Sport

Silkeborg Sportscenter

Silkeborg - sportens solide rammer

Bilhus

Toyota Bilhus

Bilhus med harmonikaeffekt