EUC Lillebælt

:
december 2007

Et mere synligt blikfang til hovedafdelingen af EUC Lillebælt. Træbeklædningen ved siden af hovedindgangen markerer den udbygning af auditoriet, der rummer podiet. 

Dansk Eternit har leveret bølgeformede fibercementplader til taget.

Det amfiopbyggede auditorium er holdt i en nøgtern og enkel stil med tæppebelægning og metalværn.

previous next

Ved bro og bælt

Erhvervsskolen EUC Lillebælt udvider med auditorium og administration

Byggefakta

EUC Lillebælt
Teknikervej 2
7000 Fredericia
Danmark

Bygherre:
EUC Lillebælt
Arkitekt:
Brahe & Partnere A/S
Hovedentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Areal:
1500 kvm.
Byggesum: 
15 mio. kr.

Erhvervsskoler har vokseværk, selv når de er fyldt 20 år. EUC Lillebælt – nyt navn for Fredericia Middelfart Tekniske Skole – har afdelinger på den jyske og fynske side af bæltet. Senest har hovedafdelingen i Fredericia fået tilført en fløj med administration samt indgangsparti, reception og forskellige faciliteter til skolens HTX-uddannelse.

Bygningen er tegnet af Brahe & Partnere A/S, som står bag formgivningen af andre undervisningsinstitutioner i fæstningsbyen, herunder de oprindelige tekniske skolebygninger. Komplekset ligger strategisk i byens sydlige udkant med udsigt til Lillebælt og de to broer.
Træ som blikfang

- Der er sket en udbygning af det oprindelige skolebyggeri i to omgange. Denne gang har vi ønsket at udfordre det typiske 80’er look med grå plader og hvide vinduer, bl.a. ved hjælp af antracitgrå facadeplader og vinduer samt en specialprofileret træbeklædning fra Superwood, hvorpå der er skabt plads til skolens nye logo, forklarer sagsarkitekt Kim Hovmand Larsen, Brahe & Partnere.

Den træbeklædte ydervæg fungerer desuden som en markering af skolens nye auditorium. Dette rummer 125 pladser i en amfiopbygning. Til højre herfor ses et glasparti med skolens nye hovedindgang. Gule mursten er anvendt som et bindeled, der knytter den nye bygning sammen med de ældre bygningsfløje.

Gammelt og nyt

Også sadeltaget signalerer sammenhæng mellem gammelt og nyt. Der er anvendt sortmalede B6 bølgeplader fra Dansk Eternit A/S. En løsning, der i modsætning til de fleste andre ikke kræver undertag, idet der ikke dannes kondensvand under fibercementpladerne.
I gavlen er en flugtvejstrappe, der udgår fra direktørens kontor, skjult bag en mur, der understøtter den todelte sadeltagskonstruktion. Indvendigt har undervisningslokalerne og administrationslokalerne lofter, der er beklædt med hvidmalede Fibrolith plader fra HBC A/S. Til bagmure og skillevægge har EXPAN A/S leveret og monteret 1.150 kvm betonelementer.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 4

Domicil

CA Software

IT-domicil i enkel funktionalisme

Skole

Danmarks Biblioteksskole

Boglig uddannelse bag skiffer og glas

Kulturcenter

Dansens Teater

Ballettens sorte boks

Domicil

Dansk Computer Center

DCC-domicil med lysgitter

Bolig

Det Flexible Hus

Fleksibel livsbolig

Skole

EUC Lillebælt

Ved bro og bælt

Domicil

F&H of Scandinavia

Alle hylder samlet under samme tag

Museum

GeoCenter Møns Klint

Arkitektur i pagt med naturen

Butik

IDEmøbler

Møbelmekka med søjleindgang

Bolig

Isefjord

Afdæmpede fjordboliger

Domicil

Lejerbo

Lejerdomicil i åben kvadrat

Domicil

Makita

Japansk fornuft og præcision

Kulturcenter

Musikhuset Aarhus

Musikhuset, 2. sats

Hospital

Næstved Centralsygehus

Nyt kræftcenter i klassisk udtryk

Domicil

Outforce IT

Facade, der følger dagen og året

Domicil

Peugeot Danmark

Charmeløven

Domicil

Pfizer

Modernistisk knopskydning på medicindomicil

Domicil

ProShop

pakket ind i sol- og billedskærm

Sport

Ringsted Svømmehal

Ringsted i vandets tegn

Sport

Silkeborg Sportscenter

Silkeborg - sportens solide rammer

Bilhus

Toyota Bilhus

Bilhus med harmonikaeffekt