Skuespilhuset

:
Februar 2008

Sidste gang skuespillet udbyggede med sin Nye Scene, Stærekassen, var i 1931. Nu foretager Det Kgl. Teater så sit arkitektonisk største kraftspring med et Skuespilhus på havnefronten, opført i en hovedentreprise, løftet af Pihl & Søn med Cowi A/S som ingeniører på samtlige discipliner.
 

Skuespilhuset i København – tilpasset det bynære miljø med materialerne murværk, glas og kobber. Arkitekt: Lundgaard & Tranberg. Promenaden står på 'venetianske søjler', nedrammet af Züblin Scandinavia.

En af de store opgaver var scenetårnets 45 m høje konstruktion, der senere blev beklædt med kobber. Til sagen anvendte Peri bl.a. platforme, stilladser, rammer og diverse forskallingsmoduler

Tagetagens glasfacader er udført på bærende stål fra CSK Stålindustri.

En af de store opgaver var scenetårnets 45 m høje konstruktion, der senere blev beklædt med kobber. Til sagen anvendte Peri bl.a. platforme, stilladser, rammer og diverse forskallingsmoduler

Det 150 meter lange promenadedæk af egetræsplanker står på skæve betonpæle a la Venedig. Der er adgang til teatret fra hver sin side af det svævende fortov, der ligesom foyer og publikumssal befinder sig over det oprindelige havneindløb.

Med sin placering ved havnekajen er skuespilhuset er i sig selv et kunstværk, ikke mindst når lysene er tændt til aftenens aktiviteter.

Murbo fra Roskilde har udført murværket efter detaljerede tegninger fra Lundgaard & Tranberg – hver sten er beregnet og markeret på tegning. Den specialudviklede mørtel er fra Maxit.

Tagetagen indeholder skuespillerfoyer og -garderober. Glasfacaderne er solafskærmede med rullescreens fra Faber Danmark, elektrisk styrede via husets integrerede automatik på en LON-platform.

Glasfacaderne er udført på en konstruktion af bærende stål fra CSK Stålindustri, mens murværket er en skal på bærende betonelementer fra Spæncom.

I skuespillernes foyer på 3. sal har P. Rasmussen og Sønner lagt et stavparketgulv med et lamelstave af egen import. Gulvet ligger i fin dialog med den storslåede udsigt gennem glaspartierne. Getama Danmark A/S

I tekniksektionen er det bl.a. E.Klinks ventilationsaggregater, der dominerer pladsen. De ventilerer både teatersale, prøvescener og administrative områder.

De moderne, slanke mursten fra Petersen Tegl, KolumbaTM, er anvendt inde i auditoriet til murværk med et udtryk som en vild, forrevet bjerggrotte. Byggestrøm: Elco.

previous next

Teatrets hus. Version 5

Det Kgl. Teater åbner Skuespilhuset i februar: Den femte teaterbygning til nationalscenen siden 1748

Byggefakta

Skuespilhuset
Sankt Annæ Plads 36
1250 København
Danmark

Bygherre:
Det Kongelige Teater, Kulturministeriet
Bygherrerådgiver:
Moe & Brødsgaard A/S, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger
Hovedentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S, Arup Acoustics, Gade & Mortensen Akustik A/S
Areal:
21000 kvm.
Byggesum: 
900 mio. kr.

Det begyndte med Frederik 5. og dronning Louise.

- Har byen virkelig intet teater, udbrød dronningen, da hun som engelsk kronprinsesse ankom til København i 1740'erne. Sådan et fik hun i 1748. Siden ekspanderede teaterkunsten til nye bygninger først i 1774, så i 1874 (Gl. Scene), og senest fik skuespillet sin Nye Scene, Stærekassen, 1931. Netop i disse år foretager Det kgl. Teater så sit arkitektonisk største kraftspring med først en ny Opera i 2005, og nu et Skuespilhus med tre scener og plads til i alt 950. Det bliver Teatrets hus, version 5.

I dialog med byen

Arkitekternes triumftog ville være imponerende, om de alle kunne træde marchen: Forrest Nicolai Eigtved, fulgt af C.F. Harsdorff, Vilhelm Dahlerup og Ove Pedersen med Stærekassens Holger Alfred Jacobsen i midten, afsluttet af Opera-arkitekten Henning Larsen og Skuespilhusets Lene Tranberg og Boje Lundgaard som arrieregarde. Et skønt syn.

Lundgaard & Tranberg-arkitekterne vandt konkurrencen om et nyt skuespilhus til Det kgl. Teater i maj 2002. Fra tegnestuen lyder denne beskrivelse af arkitekturen:

- De i alt 20.000 kvm skal ikke alene danne ramme om teatrets klassiske og eksperimenterende kunst. Huset skal også gå i dialog med storbyens puls og sine arkitektoniske omgivelser. Placeringen på Kvæsthusbroen – delvist udskudt over havnebassinet – giver maritime associationer til et krydstogtskib ved kaj. Med prominente naboer som Sankt Annæ Plads, Amalienborg og Operahuset bliver adressen ekstra attraktiv for både teatergæster og forbipasserende på spadseretur. Arkitekturen består af tre iøjnefaldende hovedelementer: Promenaden, scenetårnet og tagetagen, udført i en samlet hovedentreprise af Pihl & Søn A/S.

Scenetårn

Adgangen sker via den svungne promenade af egetræsplanker, stående på skæve, venetianske søjler som en krans om bygningen. Scenetårnet er beklædt med kobber, som på en solbeskinnet dag vil stråle om kap med havnebassinet, mens tagetagens glasfacade – hvor skuespillernes garderober og administrationen har hjemme – i aften- og nattetimerne vil gløde af lysende aktivitet. De tre elementer er sammenføjet i en kvadratisk, spændingsfyldt teaterkomposition i en ramme af murværk, som i ét greb kompletterer byens karréstruktur. Den åbner sig mod havnen og præsenterer teatret som en velsmurt teatermaskine. Det er et djærvt og trygt byhus med murværk så mørkt, at det kunne virke forprogrammeret med alderens tyngde, hvis det ikke netop var for den slanke, moderne mursten i et detaljeret forbandt, specialtegnet – sten for sten – af Lundgaard & Tranberg.

Anderledes farvesætning

Det er Petersen & Andersen Malerfirma på Frederiksberg, der har iscenesat farvelægningen i husets indre, stik mod tidens trend om at holde de indendørs rum i hvidt.

- Man kan sagtens sige, at malerarbejdet bryder en del med den traditionelle måde at farvelægge på, fordi der ikke er anvendt hvid maling. Derimod har overfladerne på vægge og lofter fået en hel anden sammensætning, bestående af rød, sort og mørk grå, som er ganske usædvanlig, men giver et meget godt samspil, siger Johnny Basse fra Petersen & Andersen Malerfirma A/S.

En stor del af overfladerne i huset er holdt i rå beton – f.eks. omkring bagscenerne og 4.-8. etage med al teknikken. Derimod er 3. etage, hvor skuespillerne opholder sig, blevet et farverigt rum – i alt ca. 9.000 kvm overflade er blevet farvelagt.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 5

Domicil

C. Reinhardt

Hjertet i centrum

Forskningscenter

Center for Protein Research

Proteinforskning i fleksible rammer

Domicil

Danva

Domicil i vandets tegn

Sport

Ejby Aktivtetscenter

Fra bedaget hal til moderne aktivitetscenter

Domicil

EnergiMidt

Klædt i dynamisk solcellearkitektur

Domicil

Eurowind Energy

Vinddomicil med vinger

Skole

Frederiksborg Gymnasium & Hf

Kunsten rykker i nye lokaler

Domicil

Gentofte Skøjtehaller

Arkitektur i minusgrader

Sport

Jyske Bank Boxen

En venue, der vil noget

Skole

Kirkebakkeskolen

Når folk og rum følges ad

Kulturcenter

Kulturværftet

Kulturværftet har lagt til kaj

Domicil

Lemvigh-Müller

Eminencen i Herlev

Sport

Lyseng Idrætscenter

Rustik multihal med orange skær

Transportcenter

MAN Last & Bus

Tysk grundighed med dansk effektivitet

Bolig og kontor

MunkePorten

Facadekunst i Hillerød

Sport

Nordkraft, DGI

Fra rå industri til moderne idrætsmekka

Pengeinstitut

Nykredit Roskilde

Finanshus med højt til loftet

Hospital

OUH Patienthotel

Plads til patienterne

Kulturcenter

Skuespilhuset

Teatrets hus. Version 5