Nykredit Roskilde

:
marts 2011

Nykredits nye domicil på Københavnsvej i Roskilde er næsten kubistisk i sin ydre fremtoning.

Når kunderne ankommer til Nykredit, kan de tage ophold i komfortable lænestole i det behagelige og indbydende modtagelsesafsnit.

Indenfor er det hovedtrappen, der tiltrækker den første opmærksomhed. Som den strækker sig op gennem alle husets tre etager, bidrager den til at give indtrykket af et stort, lyst kontorlandskab.

previous next

Finanshus med højt til loftet

Kunderne bliver modtaget i et lyst og åbent hus, når de træder indenfor i Nykredits nye domicil, der ligger i hjertet af domkirkebyen Roskilde

Byggefakta

Nykredit Roskilde
Københavnsvej 45-47
4000 Roskilde
Danmark

Bygherre:
Nordicom A/S
Arkitekt:
BB Byg A/S
Totalentreprenør:
BB Byg A/S
Ingeniør:
BB Byg A/S
Areal:
1725 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
Februar 2009 - december 2009

Som en kæmpeterning ligger Nykredits nye domicil centralt placeret i centrum af Roskilde. Nærmeste nabo er det store indkøbscenter Ro’s Torv og den stærkt trafikerede Københavnsvej. Et område, der signaliserer travlhed, effektivitet og styr på tingene. Samtidig også et signalement, der kunne passe rigtig godt på finanshuset Nykredit. For bygherren, Nordicom, var det magtpåliggende at bygge et markant og iøjnefaldende hus, der kunne markere sig i sin egen ret.

Roligt og solidt

Det nye domicil signalerer først og fremmest ro og soliditet, som det ligger solidt placeret med sin næsten kubistiske form. De store vinduespartier, der som bånd ligger om husets tre etager, bryder murværkets ensartethed. Kun på bagsiden af huset, eller rettere, den side af huset, der vender væk fra Københavnsvej og ud mod det store parkeringsareal, der ligger mellem domicilet og det monumentale Ro’s Torv, brydes det ensartede præg. Her ses et trappetårn, der er placeret som en enorm ‘stærekasse’ på bygningen.

Da byggeriet blev projekteret var der en diskussion mellem bygherren, Nordicom, og lejeren, Nykredit om, hvorvidt hovedindgangen skulle placeres ud mod Københavnsvej eller ud mod det store parkeringsareal på modsatte side, i erkendelse af, at hovedparten af husets gæster vil ankomme hertil i bil. Det endte med, at hovedindgangen blev placeret ud mod Københavnsvej.

Åbent landskab i tre etager

Når man træder indenfor i huset via hovedindgangen, bliver man både overrasket og imponeret. Giver bygningen et neutralt og diskret indtryk udefra, så bortvejres det fuldstændig indendørs. Her er det lykkedes at skabe indtrykket af et lyst og åbent kontorlandskab, desuagtet, at det fordeler sig over tre etager. Et flot resultat af samarbejdet mellem primært Nykredit og totalentreprenøren, BB Byg A/S fra Gadstrup, der også har været arkitekt på projektet.

Den væsentligste årsag til det imponerende førstehåndsindtryk er den store hovedtrappe, der er placeret midt i huset. Med et indtryk af enkelhed og soliditet forekommer det, at trappen medvirker til at brede hele huset ud for den nyankomne og give indtrykket af fuldt overblik.

Når man bevæger sig gennem huset og op på de enkelte etager, får man den anden forklaring på det påfaldende åbne indtryk huset giver. Nemlig den konsekvente brug af glasvægge som rumdelere på alle tre etager. I samspil med de mange og store vinduer, kan dagslyset næsten uhindret nå ind i huset og bidrage til det lyse og åbne indtryk. For det er først ved nærmere eftersyn, man opdager, at helt så åbent er huset trods alt heller ikke. De enkelte etager er indrettet i større og mindre enheder, lige fra store mødelokaler til mindre kontorenheder.

Den systematiske anvendelse af glasvægge bidrager således til, at indtrykket af et åbent hus bevares, samtidig med, at medarbejderne kan indrette sig så nogenlunde ugenert i de enkelte kontorer og ikke mindst mødelokaler, hvor man kan tale frit om private forhold med de besøgende kunder.

For Nykredit har det været magtpåliggende at skabe en god ramme om, hvad der skal være arbejdsplads for mange mennesker. Et godt arbejdsmiljø har således haft den optimale prioritet.

Grundigt stykke håndværk

De mange glasvægge og rumdelere er resultat af et solidt og dygtigt udført stykke arbejde af medarbejderne i tømrervirksomheden Intern A/S fra Holte. Dermed er det slået fast, at snedker-/tømrerarbejde ikke kun omfatter arbejde med træ, men i lige så høj grad med glas.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 5

Domicil

C. Reinhardt

Hjertet i centrum

Forskningscenter

Center for Protein Research

Proteinforskning i fleksible rammer

Domicil

Danva

Domicil i vandets tegn

Sport

Ejby Aktivtetscenter

Fra bedaget hal til moderne aktivitetscenter

Domicil

EnergiMidt

Klædt i dynamisk solcellearkitektur

Domicil

Eurowind Energy

Vinddomicil med vinger

Skole

Frederiksborg Gymnasium & Hf

Kunsten rykker i nye lokaler

Domicil

Gentofte Skøjtehaller

Arkitektur i minusgrader

Sport

Jyske Bank Boxen

En venue, der vil noget

Skole

Kirkebakkeskolen

Når folk og rum følges ad

Kulturcenter

Kulturværftet

Kulturværftet har lagt til kaj

Domicil

Lemvigh-Müller

Eminencen i Herlev

Sport

Lyseng Idrætscenter

Rustik multihal med orange skær

Transportcenter

MAN Last & Bus

Tysk grundighed med dansk effektivitet

Bolig og kontor

MunkePorten

Facadekunst i Hillerød

Sport

Nordkraft, DGI

Fra rå industri til moderne idrætsmekka

Pengeinstitut

Nykredit Roskilde

Finanshus med højt til loftet

Hospital

OUH Patienthotel

Plads til patienterne

Kulturcenter

Skuespilhuset

Teatrets hus. Version 5