GeoCenter Møns Klint
Stengårdsvej 8
4791
Borre
Danmark
Fra nutidsudstillingen bevæger man sig ud i butikken og havner tilbage ved billetsalget, medmindre man vælger at tage trappen op til cafeteriaet. Selve brøstningen til cafeteriaet er også formet som en halvbue og støbt i hvid beton.
Møns Klint er et EU habitatområde, og det har stillet nogle ganske særlige krav om bæredygtighed og hensyntagen til naturen. I bygningen er der tænkt meget over at sænke energiforbruget ved blandt andet at vælge materialer, der ikke kræver meget energiforbrug og sørge for naturlig ventilation:
- Vi har tænkt meget i at bruge materialer, der kræver et minimum af vedligeholdelse, så der ikke skal males eller noget lignende. Selve centeret er opført i hvid beton, der ikke kræver vedligeholdelse, ligesom vi har et cementpudset gulv og trævinduer med udvendige dæklister i aluminium. Facaden i sig selv er også med til at skabe naturlig ventilation i centret, fordi der strømmer luft ind gennem spalterne. Til centeret er også brugt tunge materialer, som i sig selv sørger for at holde centret naturlig kølet og svalt på varme sommerdage, siger Søren Mølbak.