Fuglsang Sø Centret
Fuglsang Toft 4
7400
Herning
Danmark
Fællesarealet er centrum i den enkelte boenhed. Det danner rammen med kontor, et stilleområde, hvor der kan læses aviser og bøger, et aktivitetsområde, hvor der ses tv og høres musik samt et åbent køkkenområde med plads til lystigt samvær.
Fra boenheden kan man enten gå ud i haven eller ud på en af de store altaner. Har man lyst til at trække sig tilbage til lejligheden, som består af to rum, kan man her være sig selv og stadig nyde den skønne udsigt.
Overalt bliver landskabet trukket ind i stueetagens indre bylandskab, der med mange nicher, pladser og torve samt vekslen mellem høje og lave rum skaber plads til alt fra det store fællesskab til tosomheden eller muligheden for eftertanke. Alle lejligheder har deres egen karnap, som med sin farvestrålende indfatning skaber dynamik og giver centrets facader ekstra karakter – og ofte resulterer i flotte spejlinger i søens blanke overflade.