Ringsted Svømmehal
Teglovnsvej 46
4100
Ringsted
Danmark
I den 2.800 kvm store bygning er der i svømmehallen et 25x20 meter svømmebassin med vipper og udstyr, samt et 120 kvm undervisnings- og legebassin med diverse morskabsfaciliteter – herunder et 50 kvm småbørnsbassin, en 55-60 meter lang rutsjebane og klatrevæg. I en særskilt afdeling er der placeret et 100 kvm stort varmtvandsbassin med separat omklædning, og bygningen er forberedt på en evt. udvidelse med relax-aktiviteter.
Mindre rustfrit stål
Grontmij Carl Bro har bistået med projektering, svømmebadsteknik, membraner og vandbehandling. Firmaet udfører en del opgaver inden for svømmebade og har dette speciale samlet i sin svømmebadsafdeling i Kolding. Firmaet har assisteret bygherrerådgiveren Rambøll Danmark – de to firmaer er blandt de ledende rådgivere inden for kommunale svømmebade.
Omfanget af rustfrit stål i svømmehallen er blevet reduceret for at mindske behovet for vedligehold – Aquaplan ApS har som alternativ leveret gelændere og lejdere i kulfiber, der udmærker sig ved at været et stærkt og stabilt materiale – og samtidig rustfrit. Der er tale om en løsning, der er udviklet i samarbejde med Nordic Mast, hvis speciale er at fremstille master til skibe.
Til barfodsområderne omkring bassinerne er der anvendt en skridsikker klinke, leveret af CC Vejle A/S. Klinken er en PIB17 i lys sandfarve med en overflade, der føles som fint sandpapir – en klinke, der er udviklet særligt til bare fødder af den italienske producent KlinkerSIRE.
Efter endt ophold i vandet kan svømmegæsterne ude i såvel den mandlige som kvindelige badeafdeling tage en tur i saunaen, leveret af Saga Trim. Der er tale om en sauna med vægge i grantræ og bænke i mahogni samt lyslederlys i loftet. Endelig er der i saunaen anvendt computerstyret temperaturkontrol, der har en energibesparende effekt.
Til opvarmning i den administrative del af bygningen er der anvendt Rio-radiatorer fra Ribe Jernindustri, og vægtningen på det robuste skinner igennem på valgt af døre, nemlig Swedoor-Jutlandia, der står bag de hvidmalede dørsæt samt laminatdøre i stålkarme.