Dortheavej

Der oser af mangfoldighed i Københavns Nordvestkvarter. Mennesker og bygninger skaber et kulturmiks, der nok er på sit allerhøjeste sammenlignet med resten af København. Og det multikulturelle islæt er ikke blevet mindre med Lejerbos 66 nye almene boliger, der bugter sig som en slange på Dortheavej. Tidligere lå her Dong-lagerbygninger, og byggeriet har da også undervejs haft navnet ”Dong-byggeriet”, døbt af arkitekten bag byggeriet, Bjarke IngelsGroup ApS.

Og det er et meget anderledes byggeri med helt nye standarder for almene boliger. Selve kroppen er udformet som en buet boligstang opbygget af bokse sat ovenpå hinanden og med en kombination af træ og store vinduespartier, der giver et helt specielt udtryk.

Boksene på stueetagen er placeret med et mellemrum boksene imellem svarende til omtrent en boks bredde. Boksene på næste etage er skubbet et modul, således at hvor der står en boks nedenunder, er der på denne etage et mellemrum. Og sådan fortsætter det i det femetagers høje byggeri.

– Det har helt klart været en udfordring, og vi har haft en travl landmåler, for det er jo ikke bare en lige bygning. Samtidig har hver boks i byggeriet sin egen flade, og de drejer forskelligt. Også indvendig er rumfordelingen forskelligartet, så det har været lidt af et puslespil, fortæller projektleder Martin Jønsson fra CJ Group Aarhus A/S, der har været hovedentreprenør på byggeriet.

Fra træ-element hus til beton

Oprindeligt var det tegnet som et træ-elementhus både ude og inde på nær stabiliserende trappekerner i beton, men det var økonomien ikke til. I stedet er der brugt betonelementer, der er beklædt med Thermo Wood, der opnår en sølvgrå farve med tiden. Hver eneste træprofil er skåret til, tilpasset og monteret på stedet. Træprofilerne er monteret på en underkonstruktion, der fastgjort til betonelementerne.

Contiga Tinglev A/ har leveret betonvægge til byggeriet, dvs. bagmure og skillevægge samt huldæk. På omkring 7.500 kvm skillevægge er der endvidere støbt 900 lbm konsol. Det skyldes de mange højdeforskelle i byggeriet.

Udfordringen har netop været kote spring og mange skæve vinkler i byggeriet.

På bygningens tag er der etableret solceller, der er med til at gøre udgifterne til blandt andet lys i opgange og på fællesarealer billigere for beboerne.

Fokus på transparens

Midt i byggeriet, hvor byggeriet er trukket længst tilbage i slangen, er der tre porte, som skal ses som et forbindelsesled gennem kvarteret. Den ene port bliver en offentlig cykelsti, som altså løber gennem byggeriet.

Der har været fokus på åbne passager og ikke mindst store lysindfald til alle boliger, bl.a. med kæmpe vinduespartier, der fylder hele endevægge fra gulv til loft, så man kan kigge lige igennem boligerne. Der er altan eller terrasser til alle lejligheder. Altanerne er tilbagetrukket i bygningens facade og er derfor placeret i et indhak i bygningen. Til boligerne i stueetagen, der har direkte adgang fra terræn, er der en mindre flisebelagt terrasse og forhave med græs.

Boligerne er bygget i flere størrelser, og her er både et- og toplans boliger. Sidstnævnte i stueetagen. Man skal ikke forvente en traditionel indretning af boligerne. Her er flere nye rumstørrelser, som kalder på kreativ indretning. Til hver bolig medfølger et depotrum i kælderetagen, hvor der også er cykelparkering.