Lego House

:
december 2017
Lego House - facade

Legos nye superlegehus, Lego House, tegnet af Bjarke Ingels Group, har fået en meget central placering i Billund. Lige midt i byen.

Lego House - trappe

En arkitektonisk vinkel på bygningen, hvor man fra gadeniveau udefra kan bevæge sig op til de udendørs legepladser på toppen.

Lego House - forhallen

Forhallen på 2.200 kvm har fået et solidt og holdbart klodsegulv, leveret af Fionia Parket.

Lego House - taget

Arkitektonisk antager bygningen form som sammensatte klodser med forskellige farver, som især træder frem ovenfra. Foto: Lego.

Lego House - galleri

Masterpiece Gallery. Galleriet er Legos svar på en kunstudstilling. Her bliver der udstillet værker fra Lego-byggere over hele verden.

Lego House - opgang

Det klodsede format går igen i hele bygningen. Her er det farverige fliser i opgangen ned til museet i kælderen.

Lego House - karruseldøre

Trafikken ind og ud i bygningen reguleres på elegant vis af karruseldøre fra Boon Edam.

Lego House - blå zone

Huset har fire oplevelseszoner – her er det blå zone, hvor det er muligt at være sin egen hus-og byarkitekt. Foto: Lego.

Lego House - Tree of creativity

Når man træder ind i Lego House, mødes man af et gigantisk træ, en ikonisk Lego-model, der strækker sig flere etager op i huset. Foto: Lego.

Lego House - gul zone

Den gule oplevelseszone, hvor man kan bygge sin egne dyr, blomster og planter. Foto: Lego.

previous next

Lego-legeplads i mega-format

I Lego House, der selv visuelt fremstår som en Lego-konstruktion, er der ingen skrå linjer – dogmet er, at alt skal være 90 grader

Byggefakta

Lego House
Ole Kirks Plads 1
7190 Billund
Danmark

Bygherre:
Kirkbi A/S
Arkitekt:
Bjarke Ingels Group A/S
Totalentreprenør:
K.G. Hansen & Sønner a/s
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
Ralph Appelbaum Associates
Areal:
12000 kvm.
Byggesum: 
90 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2014 - september 2017

Legos nye superlegehus, Lego House, har fået en meget central placering i Billund. Lige midt i byen. Byens rådhus blev revet ned i 2013, så der kunne blive plads til at realisere visionen om det megastore oplevelseshus, som nu kun ligger 200 meter fra det sted hvor Ole Kirk Christiansen startede det hele i 1932. Huset har været ti år undervejs, og siden slutningen af september har det stået parat og åbent for børn og barnlige sjæle.

Konceptuelt er det et mesterstykke, fordi det er så gennemført i udtrykket med et klodset format, hvor bygningen arkitektonisk antager form som sammensatte klodser med forskellige farver, som især træder frem ovenfra. Det er heller ikke hvem som helst, der har tegnet stregerne til det nye Lego-hus – det er nemlig tegnet af et arkitektfirma med verdensstjerne-status, Bjarke Ingels Group, BIG. Bjarke Ingels har selv udtalt følgende:

– For mig er legoklodsen indbegrebet af systematisk kreativitet – at stringensen og rationaliteten i legoklodsen tillader børn i alle aldre uendelige muligheder for at skabe deres egne verdener og leve i dem gennem legen. Vi er blevet inspireret af legoklodsens modularitet til at skabe Lego House. Bygningen vil fremstå som en sky sammensat af legoklodser, der indvendigt danner rum til udforskning og udstillinger for besøgende. På ydersiden danner stablen af klodser taget til en overdækket plads og et bjerg af indbyrdes forbundne terrasser og legepladser.

Formsproget er legoklodsens dimensioner, og byggeriet består af 21 kæmpestore hvide legoklodser. Et sted står man således i en sal, der er formet som det indre af én stor legoklods, og går man op på toppen af bygningen, kan man konstatere, at på taget over salen sidder dupperne lige som de skal på rigtige legoklodser. Arkitektonisk er der taget en beslutning om, at der ikke skal være nogen skrå linjer. Alt skal være 90 grader. Hvis man kigger på de fliser, som bygningen er beklædt i, vil man se, at de alle har proportionerne for en almindelig 2 × 4 legoklods.

Det er normalt at starte et byggeri med et råhus fra bunden, men i tilfældet med Lego House var det lidt specielt, idet den øverste bygningsdel blev bygget først, og det krævede et meget solidt stålskelet med elementer fra J. Langkjær Stålbyg A/S. I alt er der produceret ca. 1.900 tons stål, de tungeste stålbjælker vejede 43 tons, og de største stålgitre havde en størrelser på 30 × 6 m. Montagen krævede i mange tilfælde samløft med flere kraner. De store emner har ligeledes krævet mange specialtransporter, som er kørt til byggepladsen just in time. I nogle situationer har stålarbejdet haft forrang på byggepladsen bl.a. i forbindelse med montagen af de øverste stålkonstruktioner til den øverste klods, der benævnes keystone. Keystonen bærer alle konstruktionerne over det 2.000 kvm store Lego Square.

Det centrale mega-træ

Lego House har både betalte og offentlige oplevelser. Uden billet kan man besøge Lego Square, lege på terrasserne, gå på opdagelse i Legobutikken og få nogle helt særlige madoplevelser med et twist af Lego i de tre spisesteder.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 6

Bolig

Arenakvarteret

Kanalboliger med hjemmehygge

Plejecenter og genoptræning

Botilbud Ebberød

Botilbud med kig til naturen

Børneinstitution

Børnehuset Himmel og Hav

Med plads til leg på taget

Bolig

Dortheavej

Newyorker-boliger på Nørrebro

Domicil

EG Domicil

Højt profileret domicil

Bolig

Factory House

Fred ro og frirum

Butikscenter

Kronen Vanløse

Kronen på værket

Forlystelsescenter

Lego House

Lego-legeplads i mega-format

Ungdomsbolig

Nimbusparken kollegium

Studieboliger med teglsten i hovedrolle

Hotel og konference

Nobis Hotel Copenhagen

Kultur + historie = hotel

Bolig

Risskov Brynet

Tilpasset bydel med egen identitet

Uddannelsescenter

UC Syd

By-i-byen-effekt med skarpe tagrygge

Uddannelsescenter

VUC Syd, Aabenraa

Mættet tegltekstur og markante udskæringer

Bolig

Z-Huset

Stærk form til åben struktur