DTU Bioengineering

Maskinen på DTU.

Sådan er den nye treetagers laboratoriebygning 225 til DTU Bioengineering (tidligere Institut for Systembiologi) døbt af DTU’s egne folk. Sammen med en gennemgribende renovering af bygning 224 danner de to ”nye” bygninger plus bygning 233 rammen for hele instituttet, der nu fremstår som et topmoderne laboratorium. Et institut, hvor der forskes i nøgleområder som sygdom og sundhed, biobrændstoffer, fødevarebioteknologi og udvikling af nye lægemidler. Forskningen er baseret på brug af teoretiske, it-baserede og eksperimentelle metoder.

DTU Bioengineering er placeret i den nordlige del af 2. kvadrant i forbindelse med Søltoft Plads og indgår i den sammenhængende kæde af forskellige pladser og stier, der knytter de mange nye bygninger inden for de biovidenskabelige forsknings- og undervisningsdiscipliner sammen.

Og topmoderne er det. Her er teknik til bristepunktet – ikke mindst i den helt nye bygning 225, hvor hele 3.etage udelukkende er en teknik-etage. Det betyder ikke, at der så ikke er teknik på de andre etager. For det er der i den grad. Hvilket er naturligt, når man har en bygning kun med laboratorier, møderum, stillerum og supportzoner til forskning og undervisning. I bygning 225 er der ikke levnet plads til toiletter, som dog findes i de tilstødende bygninger 223 og 224.

Det betyder ikke, at man skal ud af ”maskinen” for at kunne træde af på naturens vegne. For ”maskinen” er samtidig forbindelsesleddet mellem de to eksisterende bygninger 223 og 224, hvor altså 224 ligeledes er blevet ombygget og energirenoveret. For at blive koblet på bygning 223 har den nye bygning fået en forbindelsesgang af glas med adgang fra første og anden etage fra 225 til 223. I forhold til bygning 224 er her også adgang fra stueetagen, da disse to bygninger støder hele op mod hinanden – mur mod mur. Sammensmeltningen af de tre bygninger danner samtidig instituttets eget, lukkede gårdmiljø. De tre bygninger fremstår altså mere som en enhed, end tre separate bygninger.

Facadeaftryk

”Maskinen” spiller sammen og indgår i dialog med de eksisterende bygninger med gule teglstensfacader. Bygningen er udført i et system af ekstruderede profiler og perforerede sølvanodiserede aluminiumspaneler. Den lagdelte konstruktion giver et levende og moderne udtryk, som reflekterer den eksisterende arkitektur.

– Det var en spændende arkitektonisk udfordring, at vi skulle spille op imod de eksisterende DTU-bygninger og de smukke landskabsrum. Den særlige homogenitet og store kvalitet er et spændende udgangspunkt for at skabe en ny arkitektur som både indordner sig, men også bygger på en nutidig teknologi og repræsenterer hvor tids designtankegang, forklarer direktør og arkitekt Stig Mikkelsen, Mikkelsen Arkitekter A/S, der har stået for opførelsen af bygning 225.

Aluminiumsfacadens umiddelbare kølige udtryk giver samtidig en variation i udseendet, der skifter med vejret – ikke mindst solen. Facademellemrummet skaber en dybde, men indeholder også forskellige tekniske systemer. Her er blandt andet udvendig automatisk solafskærmning placeret.

Bygning 225 er vendt en halv gang i forhold til bygning 224, så længen på 224 kobles på endegavlen af 225. Her er endegavlene med lodrette aluminiumspaneler og lodrette vinduespartier, og der er indgang fra begge gavle. Hovedindgangen er placeret mod Søltoft Plads og bagindgangen mod Kolonnevej.