DTU Bioengineering, bygning 224 + 225
Søltofts Plads
2800
Kgs. Lyngby
Danmark
Ved begge indgange ligger der måtter fra Egetæpper. Det er Topwell 22 mm extra lamelmåtter. Måtterne er baseret på 27 mm brede aluminiumssektioner, der er indbyrdes forbundet med rustfri stålwire og adskilt af gummiringe. Hele 90 procent af den snavs og fugtighed, som ellers ville blive trukket ind i bygningen, absorberes, når man går igennem en såkaldt “cleaning zone”, som måtterne repræsenterer. Bygning 225 er endvidere skudt et niveau længere ud i forhold til bygning 224 mod Kolonnevej, så bygningerne ikke flugter. De er så forbundet via bagindgangspartiet på 225, der støder op mod 224.
Med DTU som en markant synlig bygherre og Moe A/S som totalrådgiver og ingeniør, har Mikkelsen Arkitekter A/S sammen med Link Arkitektur A/S været arkitekter på projekterne fra dispositionsforslag indtil ibrugtagning. Mikkelsen Arkitekter A/S har stået for nybyggeriet, bygning 225, mens Link Arkitekter A/S har stået for renoveringen af bygning 224.
Bygning 224 var i overvejende ”original” udformning, både hvad angik teknik, overflader, indretning samt klimaskærm. Den er blevet ombygget, energirenoveret og nyindrettet med nye GMO-laboratoriefaciliteter til forskning og undervisning. Laboratorierne omfatter laboratorier med høj renhedsklasse (ISO 6), GMO-klassifikation samt krav til indeslutning (BSL2). Derudover er der kontorer, møderum, toiletter, fællesrum, teknik og personalefaciliteter. Her er også elevator, som deles med bygning 225.
– Det har været en langstrakt og dyr proces og med en krævende brugerproces, hvor det program DTU havde fået udarbejdet blev væsentligt ændret, fortæller Jesper Vimpel, segmentchef Forskning & Pharma/arkitekt MMA fra Link Arkitekter A/S.
Forud for ombygningen er miljøsanerings- og nedrivningsarbejder udført. Det arbejde var mere omfattende end først antaget, hvilket sammen med en brand på den tilstødende byggeplads ved bygning 224 har gjort, at hele byggeriet blev forsinket med knap et halvt år.
Det lyse, kølige udtryk, som ”maskinen” udstråler, er taget med indenfor. Grå, hvid og sort er grundtonerne. Stål, aluminium og glas spiller hovedrollerne. Her er et foyerrum i tredobbelt højde med en åben ståltrappe op gennem huset, der skaber flow mellem mennesker på tværs af etagerne samt en nem adgang til og fra laboratorierne. Den åbne trappe mellem etagerne giver samtidig en lethed i et byggeri med masser af tungt udstyr. Også trappen har fået et DTU-aftryk. Her er stålværn, som benyttes ved trapper i andre DTU-bygninger.
Bygningens design afspejler DTU’s ønske om at skabe transparens mellem forskernes arbejde inde i bygningen og verden udenfor med et hus, der fremstår som et levende showroom.
– Vi bliver inviteret til at se, hvad der sker i laboratorierne, fortæller Lisbet Sand, projektleder, DTU.
Laboratorierne i stueplan har store gulv-til-loft vinduer, så man både ude fra og inde fra bygningen kan se forskere, maskiner og robotter i arbejde. Også mødelokaler støder op til laboratorierne og giver både kig ind til laboratorierne og kig ud til gangarealerne, da der er brugt glasvægge til mødelokalerne. Lidt ligesom at sidde på en restaurant med kig til køkkenet og kokkens arbejde.
DTU har haft fokus på et godt arbejdsmiljø for kommende studerende og medarbejdere.