Det Nye Universitetshospital (DNU), S2

:
juni 2016
Det Nye Universitetshospital (DNU), S2 - Bygningerne

Bygningsafsnittet på S2 er op til otte etager højt og markerer sig i landskabet mod syd. Bygningernes kendingsfarve er gul, som går igen både på facaden og indenfor.

Det Nye Universitetshospital (DNU), S2 - Gårdhaver og ovenlys

Mellem de parallelle bygningskroppe ligger fine gårdhaver og ovenlys til den nederste etage med indgangspartiet. Jørgen Friis Poulsen A/S har haft lukningsentreprisen og dermed også vinduesbånd med tilhørende traverskran.

Det Nye Universitetshospital (DNU), S2 - Glaspartierne

Glasvægge fra Deko Loft + Væg P/S er anvendt til både laboratorier og mødelokaler. Glaspartierne giver en stor transparens og lethed til den indvendige indretning.

previous next

Markant og central bygning i Det Nye Universitetshospital

Ved ankomst til DNU fra det vestlige Aarhus er det de høje, hvide bygningskroppe, man først møder, mens indgangsområdet er opført i lutter røde tegl

Byggefakta

Det Nye Universitetshospital (DNU), S2
Palle Juul-Jensens Boulevard 69
8200 Aarhus N
Danmark

Bygherre:
Projektafdelingen for DNU under Region Midtjylland
Bygherrerådgiver:
Rådgivergruppen DNU I/S
Arkitekt:
Rådgivergruppen DNU I/S
Hovedentreprenør:
Jørgen Friis Poulsen A/S, TL Byg A/S, Lindpro A/S
Ingeniør:
Rådgivergruppen DNU I/S
Areal:
38900 kvm.
Byggesum: 
697 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2014 - juni 2016

På nuværende tidspunkt er DNU en meget stor byggeplads, med flere afleverede bygninger og mange igangværende, men endnu stort set ingen ibrugtagne bygninger. De otte etagers bygninger samlet omkring det centrale Forum er alle rejst og tegner tilsammen et tydeligt billede af et moderne og stort hospital. De øverste etager med hvide betonelementer og farvede felter er alle sengestuer. Her øverst er der mindre færdsel og mere ro. Og en fantastisk udsigt. 

Herunder ligger en gennemgående tekniketage, som er forbundet til en logistikbro, hvor man bl.a. har placeret rørpostsystemet, som bringer blod- og andre prøver til laboratoriet i S1. I S2 ligger sydsporets hovedindgang, der er et åbent, dobbelthøjt og overskueligt område med plads til ophold og meget dagslys, ikke mindst fra de langsgående ovenlys.

Stærkt team

Dette byggefelt er opført i tre storentrepriser med Jørgen Friis Poulsen A/S, TL Byg A/S og Lindpro A/S. Jørgen Friis Poulsen A/S har også været storentreprenører på S1 ved siden af og er netop ved at opføre S4 i joint venture med Max Bögl. Som på S2 udfører det tyske firma betonarbejdet (som underentreprenører) – dvs. udfører in-situ-støbte dæk og monterer betonelementer, som leveres fra CRH Concrete. Murerarbejdet er udført dels af murerfirmaet MMT og murerfirmaet Axel Poulsen A/S. Jørgen Friis Poulsen A/S har ud over råhusdelen leveret pudse-gondol, som er placeret på taget af de høje bygninger, samt traverskran og hejsestilling til vedligeholdelse af vinduespartierne på atriumbygningen.

I bygningerne, som optager byggefeltet S2, bliver de nederste tre etager indrettet med områder for abdominal og inflammation, herunder ambulatorier vedrørende hæmatologi, gastrokirurgi og plastikkirurgi med tilhørende laboratorier samt faciliteter til forskning og uddannelse.

Fjerde etage, et dobbelthøjt rum, med etageadskillelse i stål og ristedæk, er udelukkende teknikområde, hvor ventilationsanlæg m.v. er placeret. Etagerne 5 til 8 indeholder sengeafsnit. Øverste etage er en sengeafdeling med behandling af kræftpatienter. Væggene her består for de meste af beton eller lette vægge med blyindlæg. Etagen er på grund af kræftbehandlingen tilsluttet et særligt jodanlæg til at håndtere spildevandet fra denne etage.

Plads til dagslys

Niveau et er fortrinsvis forskning og undervisning, mens niveau to er den meget offentlige etage med ambulatorier, og tredje niveau er behandling. På disse niveauer anvendes i vid udstrækning glasvægge og glasdøre, der dels gør det nemmere at orientere sig, men også sikrer at dagslyset bliver fordelt over hele etagen. Deko Loft + Væg P/S har leveret en stor mængde fuldglasvægge med døre i alukarm (farven er RAL 9010). Deko har også leveret glasvægge af typen FG-Fire, hvori der er monteret massive døre. Deko Loft + Væg har også leveret glasvægge og glasdøre til N1, N2. N4. Deko har meget erfaring med sygehusbyggeri, hvor der stilles store krav til kvalitet og udførelse.

Audio-Visuelt Centrum A/S har aftale om levering af audiovisuelt udstyr til bygningsafsnit S2, hvor funktionerne endnu ikke er lagt fast.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 3

Hospital

Det Nye Universitetshospital (DNU), S2

Markant og central bygning i Det Nye Universitetshospital

Hotel og konference

Glostrup Park Hotel

Hotel med ekspressivt kobbertag

Bolig

Havhuset, Strandlodden 3

Havhus med skyline

Kontorhus

Jyske Bank-kontorhus

Kubisk, fleksibel kontorbygning

Ungdomsbolig

Kousgaards Plads Ungdomsboliger

Svævende ungdomsboliger med fem facader

Bolig

Krøyers Plads, etape 2

Om at bo midt i historien

Plejecenter og genoptræning

Lions Park Birkerød

Lions brøler højt i Birkerød

Produktionsanlæg

Løgumkloster Fjernvarme

Varmeværk med dynamisk facade

Bolig og kontor

Plaza

Nyt tårn på Aalborgs skyline

Hospital

Regionshospitalet Randers

Sammenbygning med røde tegl

Bolig

Robinielunden

Modulære lavenergiboliger

Produktionsanlæg

Scanflavour

Dynamisk fabriksbyggeri i stor skala

Bolig

Skibbroen

En plads ved kajen

Offentlige kontorer

Syd- og Sønderjyllands Politi

Ordensmagten har fået ordnede forhold

Bolig

Teglværksbyen, etape 1

Teglværksbyen – en selvstændig kanalby på Teglholmen

Kontorhus

Turbinehuset

Storbyens kontorkollektiv